Endnu flere projekter -- jeg drukner jo snart!

Det synger på sidste vers..

Så er det lige ved at være oppe over! Vi skal være ude af vores lejlighed om kun to dage og vi får travlt… vi skal både slibe gulvet ned i køkkenet (det er næsten det nemmeste, da vi har verdens bedste slibemaskine), sætte et par greb på et skab i køkkenet, tømme det sidste i kælderrummet (der står kun et par tomme møbler tilbage, sm en af mine kollegaer skal have) og så skal vi ellers bare have gjort hytten ren — fra ende til anden!

Vores liv på Nørrebro er et overstået kapitel og jeg kan med sikkerhed sige at det ikke er en del af København som jeg vender tilbage til.. det er et SUPER lækkert sted vi har boet, men det er bare alt for langt fra alle dem vi kender og ser til dagligt.

Men det er faktisk lidt underligt at tænke over — det der har været vores hjem i over et år, skal vi nu være ude af lige om lidt. Bliver helt rørt over at tænke på de skønne minder vi har fra denne lejlighed og på alle dem den nye ejer vil få. Jeg håber virkelig hun bliver ligeså glad for at at være her i bygningen som vi har været og det er jeg helt sikker på.

Samtidig med at man siger farvel til det gamle, så skal man samtidig sige goddag til det nye, men det er lidt svært for os.. for vi ved endnu ikke, hvad dét bliver for noget?! Vi går nogle “sjove” måneder i møde med meget lidt planlægning og jeg kan næsten ikke rumme det og vi er ikke engang ordentligt begyndt endnu. Jeg kan meget godt lide struktur, planlægning og forberedelse, men det næste stykke tid kan kæresten og jeg ikke forberede, planlægge eller strukturere os ud af — vi må simpelthen bare tage det som det kommer og nyde. Og det er jo perfekt, når man sådan går julen i møde. Så må jeg bare glæde mig til at pynte op i mit eget hjem til næste år.. det bliver også dejligt. Ikke noget stress til os i år – vi når jo nok det hele.. det gør man jo altid!?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Endnu flere projekter -- jeg drukner jo snart!