Ompolstring af gammel stol..

Skøn skøn mandag!..

Jeg havde første arbejdsdag på det nye job – pragtfuld dag! Jeg fik hilst på børn og en del forældre og selvfølgelig mine nye søde kollegaer. Jeg er glad for at være tilbage i Aalborg og jeg kan mærke at jeg virkelig føler mig på hjemmebane.

I morgen skal jeg tidligt op, den står på personalemøde og jeg er SÅ KLAR! Det hele kan bare komme an – jeg er sprængfyldt med energi. Tøjet til i morgen er fundet frem og den sunde madpakke er lavet. I morgen efter arbejde skal jeg vist lige ned at handle lidt – det er så skønt med en lækker madpakke at glæde sig til. Og så tror jeg at jeg vil overraske forældrene med at lave aftensmad.. Det bliver nemt sådan at man bare bliver passet op, når man er herhjemme. Og skønt det er det da, men nu er jeg jo ikke bare lige weekendgæst denne gang. Den står også på lidt tøjvask i morgen.

Jeg håber forresten også på at få malingen i morgen, har fundet de lækreste pastelfarver og så skal jeg ellers i gang med penslen igen. Mine forældre har i eftermiddag fundet ud, hvordan jeg får det sidste stof af gyngestolen og de har tilbudt at polstre det nye lækre lilla stof min mor har skaffet til mig på. Jeg har sagt JA TAK og glæder mig meget til at se resultatet, når jeg engang lige får taget de sidste 419 søm ud der mangler. Og så en klat grunder og maling – så er den stol i vinkel. Ihh, kan næsten ikke vente. Mine forældre har jo givet vores nye gamle spisebordsstole læder på og de blev helt fantastiske!!!

Var forresten lige i Stof og Stil på vej hjem fra jobbet i dag – der fik jeg købt 10 nøgler garn i meget skrigende farver.. jubii. Min mor er i mellemtiden blevet endnu hurtigere på fingrene og jeg tror hun har fået lavet 45 firkanter, mens jeg stadig fumler rundt ved min nummer seks eller sådan noget. Jeg synes det er hyggeligt at sidde med foran tv’et og jeg er begyndt at slappe mere af i fingrene, så slipper for kramperne nu.

Jeg er ved frisk mod, i morgen er der kun 4 dage til kæresten kommer til Jylland og JEG GLÆDER MIG!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ompolstring af gammel stol..