Nu er det helt officielt!!

Hvor vildt!! Så er det i dag jeg kan RÅBE det ud over hele byen og hænge et kæmpe banner ud af vinduet. Jeg er lykkelig. Jeg er 12 uger henne og vi har endelig fået papirer fra sygehuset om at vi skal til nakkefoldsscanning om 8 dage. Jeg kan slet ikke vente og jeg glæder mig meget til at se den lille verdensmester inde i maven.

En dejlig weekend

Her i hjemmet er der sket meget de sidste par dage.. Vi har nemlig haft besøg af et vennepar fra København, hvor pigen også er gravid. Meget gravid! Hun skal have en lille prinsesse om (forhåbentlig!!) kun seks uger, så det bliver spændende. Det har været rigtig skønt at have besøg og det er en mærkelig tanke at næste gang jeg ser dem, så er der en lille baby. Det er helt uforståeligt og jeg er meget spændt på alle de nye udfordringer de bliver udsat for, som vi kan følge på tætteste hold. I går var vi selvfølgelig hjemme for at overraske min mor med boller og kage på Mors Dag. Det var super dejligt lige at være sammen...

Den skinbarlige virkelighed..

Efter en laaang dag med en masse tanker har kæresten og jeg nu fået os en lang og dejlig snak. Der er ikke noget bedre, når kæresten virkelig lytter og forstår, hvad man har på hjerte. Det kan jo være svært for os begge at jeg er som en spræng farlig bombe, men har tager det så pænt. Jeg kan igen slappe af og nyde min graviditet. Ved godt at jeg ikke er vant til at være så personlig på bloggen, men det må være en ny start jeg tager hul på. Jeg skal være bedre til at bruge den til det lufthul det nu engang er for mig. I dag har jeg bare fået ordnet så meget herhjemme. Jeg...

Hvorfor skal det være så svært?

Jeg kan simpelthen snart ikke mere.. Min hormoner går amok. Jeg har i dag 4 gange – uden grund!!! – grædt! Der har ikke været noget at græde af, ikke engang noget sørgeligt i tv’et, men bare lige pludselig blevet overrasket over at uendelig mange tårer løber ned af ansigtet på mig og gør det mere og mere opløst. Det er hårdt, men tårerne er ikke det værste. Det værste er at jeg ikke bare kan se igennem fingrene med tåbelige og barnlige kommentarer. Og mine venner, veninder og kærestens opførsel kan meget let irritere mig. Ting der før ikke var noget problem, men som jeg så som sødt, elskværdigt eller charmerende er pludselig blevet et kæmpe irritationsmoment og jeg...

Pæne vinduer – tak!

Vi bor i byen – her er en del biler og åbenbart en masse os og snavs i luften.. Vores vinduer er i hvert fald meget beskidte og det er lidt svært.. nej, umuligt at vaske dem udvendigt! De er store og det er lige som om de åbnes den forkerte vej til at det kan lade sig gøre. Så nu skal der ske noget – om 14 dage kommer der en vinduespudser og han kommer en gang om måneden. Det bliver skønt og jeg glæder mig til at få helt rene og flotte vinduer. Og det var slet ikke så dyrt som jeg havde frygtet – skønt! Det bliver det hele værd og jeg kan da kun fortryde at...