Sådan er fædre - DR2

Uge 25+5 i graviditeten

100 dage tilbage

Så blev det endelig min tur til at nå denne fantastiske milepæl.. synes tiden er ret ambivalent, når man er gravid — jeg synes den snegler sig afsted i hverdagen og tæller dagene indtil hver torsdag, hvor mine “uger” skifter, men samtidig synes jeg det er vildt at der om kun (ca. ) 100 DAGE kommer en lille prinsesse ud til os. Jeg kan slet ikke forholde mig til det, men ih, hvor jeg dog bare glæder mig så vildt meget!

Vi mærker hende begge dagligt herhjemme og hun er begyndt at slå for alvor ud efter sin far, når han snakker til maven og nusser “hende” inden vi skal sove. Det er et skønt ritual og han bliver lige rørt og stolt af hende hver gang. Det er fantastisk at mærke den kærlighed fra ham, som jeg for blot nogle uger siden følte jeg var lidt alene med. Utroligt, hvad spark og “kontakt” derinde fra babyhulen kan betyde!

Jeg har stadig store smerter i mit bækken og halsbrand, men jeg nyder at være gravid – stemningen omkring alt den forberedelse og kærligheden mellem kæresten og jeg der bare vokser og vokser hver dag! Jeg er begyndt at slappe mere af og nyde den sidste tid, hvorimod jeg før var meget præget af bekymringer for den lille put derinde.

Håber I alle derude får en ligeså pragtfuld dag, som jeg er helt sikker på jeg får. Tænker tilbage på den gang jeg sad og krydsede fingre for at stregerne på testen var gode nok og at den lille bare blev derinde! Nu er det næste gigantiske skridt at begynder at føde – life is good!!!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan er fædre - DR2