Lukas Graham på Skråen i Aalborg

Lav selv Barnets Bog

Jeg har de sidste par dage fået fulgt lidt op på Barnets Bog – det har været et projekt jeg har haft liggende til, når jeg fik ordentlig tid. Der bliver nemlig rullet ud med stempler, klistermærker, papir, diverse skriveredskaber, forskellige slags tape og meget meget andet, når jeg først går i gang med at få skrevet flere ting i den bog jeg har lavet til Kornelia. Og så er den selvfølgelig ikke sluppet udenom min dymo.

IMG_6362

Igennem graviditeten fik vi ikke altid husket at få taget billeder hver uge. Jeg har fået samlet dem vi fik taget og sat i bogen. Jeg er godt tilfreds, man kan jo ikke få gjort det hele. Det er nu alligevel meget tydeligt, hvor meget min mave voksede dengang.

IMG_6368

Jeg skriver løbende notater på min iPhone, hvis der er noget specielt vi har oplevet eller noget nyt Kornelia har lært. Det er jeg glad for at jeg er så god til, for det er sjovt at kunne samle tingene og skrive det ind på computeren. Det var egentlig meningen at jeg ville skrive de små historier direkte ind i bogen, men der er simpelthen så mange, så har været nødt til at skrive dem ind og printe ud – de fylder ikke så meget så. Og så bliver de limet ind i bogen forskellige steder.

IMG_6369

Jeg har måske ikke lavet den orden jeg godt kunne drømme om i bogen, men kan nu, efterhånden som jeg får lavet mere og mere deri, godt lide at den er så farverig og blandet med alt muligt. Det afspejler meget det at være førstegangsforældre – man prøver sig lidt frem og arbejder så videre ud fra de ting der fungerer godt!

IMG_6363

Der er billeder af lidt af hvert. Nederst i indlægget vil jeg komme ind på nogle af de mange emner jeg berører i bogen – måske der er nogle der selv har mod på at lave en bog. Da jeg gik i gang savnede jeg en liste over emner, hvorfor jeg laver denne.

IMG_6364

Det har været vildt hyggeligt at sidde og lave denne bog. Ren afslapning, hvor man bliver hevet ned af memory lane.

IMG_6366

mens jeg lå i mors mave – scanninger og undersøgelser – maven vokser og vokser – kønsscanning – vi er klar til du kommer ud – 20+0 – jeg kom til verden – håndaftryk+fodaftryk – barselsgangen/patienthotellet – min første gave – den dag jeg kom til verden – dagensoverskrifter+avisudklip – ud i det blå – mor+far følelser den første tid – her sov jeg – juledage – min aller første jul – nytårsaften – jeg vokser – min barnedåb/navngivning – hilsner fra barnedåben – min dejlige familie (billeder+oplevelser fra deres første møde med barnet) – første gang jeg… – mine første tænder – min dagpleje/vuggestue – 1 år – min første ferie – stamtavle – fastelavn (liste over udklædninger til fastelavn 1-?år) – ellers bare billeder og små historier fra hverdagen igennem hele bogen.

Hvordan ser Barnets Bog uden hjemme hos dig?

5 kommentarer

  • Rikke Gyde Petersen

    Hej Kamilla. Det er en virkelig fin bog du har lavet til Kornelia. Jeg skal selv lave en bog til min lille pige Marley, men har lidt problemer med at finde en fin bog med hvide sider. De bøger jeg kan finde har sorte sider…. Hvor har du købt din henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her er det også en homemade barnets bog. En rigtig scrap udgave, og nøj hvor bruger jeg mange timer på den 🙂 Men den bliver ultra tøset, og meget fin og udførlig. Håber de små tøser får glæde af den når de bliver større.

    SVAR: Tak for kommentar. Jeg er helt sikker på de bliver vildt glade for det arbejde vi ligger i de bøger..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er rigtig sød den bog du har lavet der og meget meget kreativ.

    Hun bliver rigtig glad for den når hun bliver større 🙂 jeg kigger stadig i den min mor lavede til mig da jeg var lille.

    Forsæt det flotte arbejde med den og med dine andre projekter 🙂

    SVAR: Tak skal du have. Jeg er sikker på hun vil synes om at læse og se alle de ting jeg har lavet i bogen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den sød og meget flot kreativ. Den vil hun værdsætte meget, når hun bliver større, tror jeg 🙂

    SVAR: Tusind tak skal du have! Jeg håber virkelig også hun bliver glad for den, når hun om mange år forstår den og kan se arbejdet bag og kærligheden i den..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er bare så gode.. Min mor havde lavet lidt min bog, og den er bare så dejlig at læse nu, hvor jeg selv er voksen.. Jeg håber selv, at jeg kan få gjort så meget ud af mit barns bog, når den tid kommer..

    SVAR: Jeg er virkelig også glad for at jeg husker at få skrevet dagligdagens forskellige grin og udfordringer ned, så de kan komme i bogen. Min egen bog fra da jeg var lille er ikke sådan helt vildt udfyldt, hvilket jeg har været ked af. Derfor smider jeg så mange timer efter Kornelias bog. Håber virkelig også hun bliver glad for den!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lukas Graham på Skråen i Aalborg