Loppemarked 9690 Fjerritslev

Hjemmelavet fuldkornspizza

Kæresten skulle på arbejde den anden dag, så jeg havde bestemt mig for at ville lave noget meget nemt aftensmad og herhjemme er det klart pizza. Jeg har efterhånden prøvet en del gange at lave mine egen dej, selvfølgelig efter forskellige opskrifter, men det er først nu den sådan rigtig er der.. Det er en fuldkornsdej der virkelig bliver sprød, tynd og lækker – præcis som vi elsker pizza herhjemme.

foto

Opskriften er som følger:

15 g gær · 4 dl lunken vand · 1 tsk salt · 200 g rugmel · 100 g grahamsmel · 120 g italiensk hvedemel · 360 g durummel

Gær opløses i lunkent vand med salt. Herefter tilsættes resten af ingredienserne – dejen røres godt sammen, anbefaler en røremaskine.

Stil dejen til hævning ved stuetemperatur i minimum 1 time. Tænd ovnen på 200 grader varmluft, med to bageplader i ovnen.

Herefter deles dejen i 4 og rulles ud til pizzaer. Dejen skal rulles meget fladt, 3 mm. ca. Når dejen er rullet ud, ligges den op på bagepapir, så den er let at få over på de forvarmede bageplader fra ovnen. (Dette gøre for at lave en sprød bund, hvis ikke man har en pizzasten.)

Der fordeles tomatsauce på dem, det er her meget vigtig at der ikke kommer for meget på – vi bruger omkring 1,5-2 dl til alle 4 pizzaer. Derefter kommer vi meget lidt revet mozzarella på, kun lidt over en halv pose – tilsammen. Så er det tid til fyld. Her er det kun fantasien der sætter grænser, så put yndlingsfyldet på og lav gerne 4 forskellige pizzaer, så man entet kan få sin egen favorit eller dele lidt med hinanden.

Pizzaerne bages i 15-18 minutter, det afhænger af, hvor meget fyld der er på. Men, når osten er smeltet og den ser færdig ud, så hiv dem ud af ovnen. Smør den sprøde kant rundt på pizzaen med olivenolie, når den lige er kommet ud, så bliver den fantastisk! Herhjemme laver vi hvidløgsdressing, af presset hvidløg og olivenolie, som kommer på pizzaen inden den spises. SÅ LÆKKERT! Det kan også anbefales at komme rucola på pizzaen og friskrevet parmasan, lige når den kommer ud. God fornøjelse..

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Loppemarked 9690 Fjerritslev