Vind julegaver fra Roommate.dk

Vasker jeg tøjet korrekt?

Vi har i nogle måneder får lov til at teste det lækreste tøj fra MOLO Kids, hvor vi har brugt tøjet til lidt af hvert. Nedenfor er der nogle hverdagsbilleder, hvor Kornelia har tøjet på til forskellige aktiviteter. Vi har selvfølgelig noget tøj der først bliver brugt til eventuelt en fødselsdag, men når først det har været på én gang, så får Kornelia både kjole, jeans, leggins og nederdele på i vuggestuen.

Hun er en pige med meget stærke meninger, hvorfor hun selvfølgelig også vil have sit besyv med, når der skal vælges tøj om aftenen. Og så er det jo skønt at have en masse skønne kjoler og sprudlende nederdele at vælge imellem. Her har Molo lavet nogle gode fine modeller til piger der skal være fine til fest eller måske bare har lyst til at være ekstra pyntede i vuggestuen, børnehaven eller skolen. Derudover er der de skønneste modeller af jeans, trøjer, sweatshirts, nattøj, body’er til de de små, vintertøj, sommerkjoler, fede shorts, seje skjorter, sko/støvler, sengetøj og selvfølgelig de lækreste accessories.

Alt tøjet har været brugt meget, men må være ærlig og sige at der selvfølgelig oftest bliver valgt et t-shirt og et par jeans – specielt de sidste måneder, hvor en kjole eller nederdel kan være lidt besværlig, når der både har skulle termoovertøj og nu flyverdragt på nede i vuggestuen. Derfor kan man også godt ane at trøjerne har været vaskede, men slet ikke som meget af Kornelias andet tøj, købt på samme tid, der er blevet vasket ligeså mange gange. Men synes det er vigtigt at fastslå at selvfølgelig kan man se på en trøje med sorte stjerner at den er vasket over 20 gange, men denne trøje er ikke engang blevet fnuldret, er ødelagt eller så synligt medtaget at man opdager det, hvis man ikke lige skal i gang med at zoome med et kamera.

Antal vaske af tøjet

2 x tøjer: 25+ vaske

leggins: 20+ vaske

strømpebukser, kjole, nederdel: 15+ vaske

Alt Kornelias tøj bliver vasket på 30 grader og med Neutral vaskemiddel. Nederdelen, lavet af det blødeste tyl, har vi puttet i en vaskepose under vask, da vi var bange for at en knap eller lynlås fra noget andet tøj ville ødelægge den. Alt tøjet har klaret alle vaske til UG og det ser slet ikke ud til det har været brugt så meget som det jo faktisk har. Kornelia har haft tøjet på både til gymnastik, i vuggestuen, fester, fødselsdag, legeland, ferier, weekender og alt andet derimellem. Og med en pige på to år der løber rundt og leger, hopper, selv vil spise og drikke, tumler, kravler, mosler og ikke lader sig bekymre om, hvorvidt tøjet holder eller tager skade, så kræver det en del af tøjets kvalitet. Her kan MOLO uden problemer leve op til mine krav. Der er ikke slidmærker på knæ og tøjet bliver ren i vask, trods både pastasovs og tusch.

Hvad er dit yndlingsmærke? Har du afprøvet den lækre kvalitet af Molo?

?Produktet i dette indlæg er sponsoret. Jeg har modtaget en lignende vare for at kunne teste produktet. Meninger, billeder og holdninger om dette produkt er udelukkende mine egne og jeg har sagt ja til at teste det, da jeg mener produktet passer ind på bloggen.?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vind julegaver fra Roommate.dk