Nephew - Skråen Aalborg 2013

Update på weekenden

Vi har haft sådan en skøn weekend, Kornelia og jeg. Der er blevet krydset en del af på listen og vi har haft sådan nogle gode oplevelser! Fredag hjalp hun med at lave wok til vi fik besøg af min veninde Janet og jeg blev meget imponeret over, hvor meget hun nu lige pludselig faktisk kan hjælpe med ved køkkenbordet.Kornelia fik lov til at være sent oppe og overgav sig først til søvnen, da hun kom op til Janet og blev nusset i håret.

Jeg har i weekenden fuldstændig glemt alle de kedelige hverdagsting og det hele har foregået i en 2-åriges tempo. Det var sjovt at prøve at ligge al vasketøj mm. på hylden, i forhold til normale weekender, hvor det  ofte skal ordnes, da det er der tiden er til det. I denne weekend skulle det hele foregår i Kornelias tempo havde jeg bestemt, så hun kunne være med til det hele. Og hun har været med til alt. Hun har været med til at flytte rundt på sit værelse, lave mad og har små-støvsuget og gået med sin egen klud ved rengøring. Så hyggeligt – det er helt sikkert ikke sidste gang hun er med til det. Det hele bliver lidt sjovere, når hun går og taler med og om alle de ting hun laver/rører ved.

Resultatet af omflytningen på Kornelias værelse er helt vidunderligt. Jeg har længe gerne ville have rummet lidt delt op, da både Martin og jeg har følt der har været rigtig meget spildplads derinde. Nu er hendes hjørne med en kæmpe (140×200 cm) madras blevet sløjfet og hun har i stedet fået en “stille-afdeling”, hvor hun på den ene side af rumdeleres har kurve med bøger, sengen, dukkens seng/tøj mm. og dukkehuset. Alle ting er noget Kornelia leger med i et roligt tempo. På den anden side af rumdeleren er der LEGO DUPLO bord, adgang til kasserne med diverse legetøj i rumdeleren, tegnehjørne, bObles tumledyr og ekstra gulvplads til at hoppe, danse og tumle på. Desuden bruger hun det grønne gulv fra bObles til at sidde på, når hun sidder ned og leger, så der er ikke det store behov for madrassen længere. Dog er der stadig plads til at denne kan ligge i rummet, hvis hun gerne vil have den ned og når vi har besøg fra København, så vi kan sove inde på værelset sammen med hende – nu på den anden side af væggen/rumdeleren. Rummet har fået meget mere plads og det føles som om det bliver udnyttet meget bedre.

Lørdag aften var jeg blevet tilbudt billetter til Nephew koncert på Skråen, hvor vi skulle starte aftenen med at lave en eksklusivt interview af de 5 fantastiske musikere. Det var en sjov oplevelse, men bedst af alt var en aften alene med min søster. Jeg kan slet ikke huske, hvornår vi har gjort det sidst og inden vi fik børn var vi både på ferier sammen, gik i byen og lavede alt sammen. Jeg glæder mig til vores børn er blevet større, så vi, forhåbentlig, igen kan tage på ferier og have lidt alenetid sammen for jeg nyder det så meget!

Imens jeg var til koncert var Martin taget på hotellet, hvor Martin skulle arbejde om natten. Han havde lagt hende til at sove på værelset lige ved siden af receptionen og havde sat babyalarm på hende. Hun sov som en sten, da jeg kom derned for at sove efter koncerten og jeg nød en god nattesøvn efter en fantastisk aften ude. Overnatningen sluttede af på bedste vis. Da Martin havde fri næste morgen vækkede han Kornelia og jeg, hvorefter vi smuttede op og nød godt af hotellets bruchbuffet. Derefter kørte vi hjem. Martin skulle have sovet og Kornelia og jeg tog på tur ud i det hvide landskab..

Inden afgang skulle Kornelia selvfølgelig lige sige farvel, putte og synge for sin pige-dukke ved navn Martin, så hun kunne sove imens vi var væk. Det er så skønt at se, hvor stor glæde hun har af min gamle Baby Born dukke – den er et kæmpe hit og én af de bedste gaver jeg nogensinde har givet.

Turen gik til Østerådalen, hvor vi gav ænderne massevis af brød og kælkede. Kornelia synes det var enormt sjovt at give ænderne mad og hun var slet ikke bange for dem, heller ikke da de pludselig stod hele vejen rundt om hende, hvilket jeg faktisk havde troet hun ville være. Det er helt klart ikke sidste gang vi har været derude. Et andet hit var en hundeskov. Kornelia elsker hunde og her kunne hun stå og hvine, grine og nyde synes af en masse hunde der legede og nød sneen.
Efter næsten 1,5 time i Østerådalen trængte vi til at blive varmet godt og grundigt igennem, så det var skønt med en tur i svømmehallen bagefter. Her var vi i et par timer og jeg har aldrig set Kornelia nyde vandet så meget. Det var en vidunderlig tur i svømmehallen, som selvfølgelig blev afsluttet med en banan og nogle kiks i omklædningsrummet bagefter.
Listen med weekendens mange muligheder, kan du se lidt mere til her..
  • Svømmehallen i Gigantium
  • Sætte billeder op på Kornelias værelse
  • Tage forskellige ting ned fra væggene på Kornelias værelse
  • Gå en lang tur nede i Øster Ådalen (give fuglene brød)
  • Lave mad til vi (Lille K og jeg) får venindebesøg fredag aften
  • Købe og spille billedlotteri
  • Male vandfarver på kæmpe papirrulle på gulvet
  • Læse, synge og danse
  • En tur på Kunsten og se Kviums udstilling “Real monsters”
  • Flytte om på Kornelias værelse
  • Lave bObles-motorik-bane igennem hele stuen
  • Bage knækbrød og pizzasnegle til madpakker næste uge
  • Tage billedvæggen ned i stuen
  • Købe hængsler og sætte vores fine verdenskort op i stuen
  • En tur i Ikea
  • Lave perlekæder
  • Bygge kæmpe LEGO DUPLO Zoo
  • Ordne vasketøj
  • Rydde op i Kornelias legemad
  • Lave hjemmebiograf med tegnefilm og popcorn
  • Lave trylledej
  • En tur i Jumboland
  • Bage pizza til madpakker næste uge
  • Gøre rent
  • Sortere/rydde ud i mine sko
  • En tur i ZOO

Efter Kornelias middagslur skulle der pakkes gave op og hun blev vildt glad, selvom hun på billederne udviser en del skepsis.. Vi spillede i lang tid, hvorefter der blev bagt pizza til madpakkerne og lavet aftensmad. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har haft så hyggelig og rolig en weekend, men glæder mig allerede til på fredag, hvor Martin kan være med til at nyde det hele sammen med os.

 

3 kommentarer

  • Åhhhhh hvor lyder det bare hyggeligt (: bliver helt glad indeni ❤

    SVAR: Tusind tak for din kommentar 🙂 Det var også en skøn weekend. Håber snart du kommer ud og er med en dag. Pas nu på dig selv på ski søde veninde – glæder mig til at høre alt om turen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare hyggeligt at læse om jeres skønne weekend, og sikke nogle vidunderlige billeder! 🙂 Jeg glæder mig sådan til vi engang imellem kan gøre sådan nogle hyggelige ting sammen.

    Knus

    SVAR: Jeg glæder mig også rigtig meget til vi kan gøre sådan nogle ting sammen.. og sådan set bare til at se jer – vi savner jer så meget!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor lyder det bare fantastisk!!!! I har nået voldsomt meget, alt sammen top hyggeligt. Men stadig imponerende, du synes, det har været afslappende med sådan et pakket program, det viser bare hvor sej, du er <3 Lyder så skønt det hele og forstår godt, du har nydt det. Selv om det kan være hårdt at ha de små alene, er det også helt vidunderligt – og når det er på deres præmisser så meget mere sjovt, hyggeligt og skønt end hvis man skal nå en masse andet imens…
    Tak for de timer jeg var en del af – virkelig dejligt!! Og ja, vi skal klart på flere ture sammen…og også lave flere ting sammen også mens vi har småfolk, er jo super skønt.
    Kys til dig skønne søs!!
    Ps. Igen: lækkert værelse I har fået lavet!

    SVAR: Tak sødeste. Jeg tror at grunden til jeg har kunne nyde det og har slappet totalt af er fordi det hele fik lov til at foregå i Kornelias tempo, så der var ikke de sædvanlige kampe om “vil/kan selv det hele”. Tror det skal indføres sådan permanent, så må jeg bare indstille mig på at der ikke bliver gjort så meget hver gang. At gøre det roligt er meget hyggeligere 🙂 Og ja vi skal til at lave noget mere sammen – helt klart! Og tak for de mange søde ord om værelset! NYS NYS

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Nephew - Skråen Aalborg 2013