Kastanjedyr og andre aktiviteter i efterårsferien

Hjemmelavede invitationer til børnefødselsdag

Jeg er så småt ved at forberede Kornelias fødselsdag, da jeg ikke tror der bliver endelige mængder af tid eller overskud til at få det gjort, når først der kommer en lillesøster på matriklen. Det skal jo selvfølgelig ikke gå ud over Kornelias store dag. Vi har bestemt at vi denne gang vil holde en tema-fest.. gæsterne skal ikke være klædt ud eller andet, men vi vil prøve at holde en fest, hvor der er sammenhæng i temaet, både mad og udsmykning af vores hjem. Nu må vi se om vi kan følge temaet til dørs, under alle omstændigheder er jeg sikker på at Kornelia nok skal få en dejlig dag. Det er første år hun sådan forstår at hun har fødselsdag – hun glæder sig enormt meget og hun har i hverdagen stort fokus på at nu bliver hun snart  tre år og en stor pige.

I går sad jeg og nørklede lidt i InDesign for at sætte en invitation sammen, så vi kan få sendt dem afsted i god tid – vi holder hendes fødselsdag på en søndag, hvor folk jo ofte har lagt planer, hvorfor vi selvfølgelig gerne vil have dem til at sætte et kryds i kalenderen, så de kan være med til at fejre vores lille (ja ja, store) pige.

Skærmbillede 2013-10-12 kl. 00.33.44

Her kan du lige skimte resultatet. Nu skal de bare printes ud på noget lækkert papir, skæres til, der skal skrives navne på og så skal de sendes afsted med posten. Kornelia har set dem i eftermiddags og blev helt vild – de er godkendt af det kommende fødselsdagsbarn.

Hvordan plejer I at holde børnefødselsdag hjemme hos jer? Har I prøvet at holde temafest, og hvordan tog gæsterne imod det?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kastanjedyr og andre aktiviteter i efterårsferien