Vind lækker amme bh fra Carriwell

Mødregruppe i Aalborg

I torsdags havde jeg, for første gang, besøg af min søde og helt nye mødregruppe. Jeg glemte, selvfølgelig, at få taget nogle billeder imens de var her, men det var måske aller mest også fordi vi hyggede os så meget. Jeg er helt overrasket over, hvor meget jeg har at tale med dem om – der er et helt andet pres (eller mangel på samme) på denne gruppe, i forhold til den sidste jeg var i, så vi slapper vist alle væsentligt mere af. Det er faktisk også primært vores store børn vi taler om. I lige netop dét tilfælde må jeg erkende at min dejlige mor igen (!!) har ret – “Små børn, små problemer – større børn, større problemer” Vi taler rigtig meget om de større børns insitutioner, køb af nyt+genbrug af tøj fra større søskende, familieforhold, mad til de små, kræsne større børn og så er vi så småt ved at lære hinanden at kende. I denne mødregruppe går det rigtig stærkt synes jeg – ikke at det gør noget. Jeg synes bestemt kun det er skønt at vi kan hygge os, at vi alle føler os trygge og at vi gider se hinanden. Vi har aftalt at mødes mindst hver torsdag og så kan der så komme babysalmesang, babysvømning, cafébesøg, gåture og alt muligt andet hyggeligt derudover. Vi er alle fra nogenlunde samme område og er på barsel, så vi har god tid og jeg håber faktisk at vi får lært hinanden rigtig godt at kende og at vores mødregruppe stadig består, i en eller anden udstrækning, når vi er vendt tilbage til studie og jobs.

IMG_2601

Der blev drukket latte og mine hjemmelavede grovboller røg ned med et par rosende ord på vejen, så jeg er alt i alt tilfreds. Hvordan er/var din mødregruppe? Mødes du stadig med dem?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vind lækker amme bh fra Carriwell