Madplan uge 15

Gymnastikopvisning for børn i Aalborg

Kornelia går til gymnastik i Hasseris Gymnastikforening og vi har haft rigtig stor glæde af det. Til en pris på 600,- for et år, mener jeg virkelig at det er givet rigtig godt ud. Hver uge er der 45 minutters gymnastik, hvor Kornelia får lov til at danse, lege, hoppe, gå på line, rulle, løbe, slå koldbøtter, kravle i ribber og meget meget andet, som vi ikke heeelt har plads til herhjemme.

Hun har nu også været til sin aller første gymnastikopvisning og det var et kæmpe hit! Sikke dog et arrangement de unge piger havde fået stablet på benene og det havde været et kæmpe arbejde at få samlet redskaber sammen til den kæmpe forhindringsbane de havde lavet hele vejen rundt på hal-gulvet. Det var så sjovt at se Kornelias begejstring, hver gang hun overskred en grænse ved at hoppe ned fra et nyt redskab eller da hun var færdig med at slå uendeligt mange koldbøtter ned af den lange luft-pude der ses i baggrunden på dette billede.

Der er, selvfølgelig, forskellige hold i Hasseris Gymnastikforening og Kornelia glæder sig allerede nu til at skulle rykke op på det næste hold, som er for de store børn (klart flest piger), hvor de slipper for at have deres mor eller far med ind til træning. Selvom hun, helt tydeligt, elsker at have den 1-1 tid med os nu til gymnastik, så har hun bare så travlt med at blive en stor pige.. det er sjovt at se at det der kapløb allerede starter, når man er tre år. Jeg ved at det er sådan for hende mange år frem, så jeg orker ikke at skulle fastholde hende i at det “jo også er ret fedt at være 3 år”, for det ved hun jo også godt.. Jeg bruger mere mine kræfter på så at nyde at jeg lidt endnu må få lov til at løbe med rundt til “Bom Tjikke Bom” og synge med på “Farvel og tak – vi ses igen på onsdag”..
IMG_4583

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Madplan uge 15