Snacks til en tøsefødselsdag

Forårsjakke til pige, under et år

Jeg har forelsket mig i en forårsjakke til Leonora og jeg overvejer endnu om hun skal have den eller om jeg synes hun er for lille til at få glæde af den. Det er en skøn sag fra Mini a ture, hvor der er en lynlås i ryggen så den er nem at få af og på, da Leonora jo ikke kan hjælpe helt vildt meget. Vi har store piger og selvom Leonora kun bliver 6 måneder her den 2. maj, så er hun allerede nu i str 68 og (nok mest) 74, hvorfor jeg selvfølgelig godt kan være lidt i tvivl om, hvilken størrelse hun er i om et par måneder. Hvornår er dine børn begyndt at bruge jakke?

Leonora skal, forhåbentlig, starte i vuggestue sidst på sommeren, men der er hun endnu så lille at hun ikke går, så størstedelen af tiden dernede, når de er udenfor, kommer hun nok til at sidde enten på jorden eller i en vogn, hvorfor jeg tror en fleecedragt, som vi havde til Kornelia, er den bedste løsning. Men jeg vil gerne høre, hvad du har gjort, hvis du har haft et barn der ikke har kunne gå i de måneder, hvor vejret er for godt til ikke at skulle være pakket helt ned, men for dårligt til at undvære en jakke. Jeg ville elske at give Leonora den skønne Mini a ture sommerjakke på, men det skal jo selvfølgelig også være nødvendigt – du kan se jakken i mange flere farver og andet fedt overtøj til de små her.

Det er sjovt at jeg pludselig kan komme i tvivl i forhold til størrelsen til Leonora, da det jo er barn nummer to, de er født i samme måned og Kornelia var også en stor pige.. dog er Leonora slet ikke så stor som storesøsteren, så det forvirrer mig en del. En anden vigtig faktor i min forvirring er også helt sikkert at jeg er blevet mere opmærksom på, hvad hun egentlig har brug for og ikke bare, hvad jeg synes hun skal have. Leonora har nok tøj, men har da op til flere gange set bunden af stakken med body’er til hende imens det næste hold hang til tørre på tørrestativet – dette skete aldrig med Kornelia.. der er stadig tøj i gemmerne med mærke på fra da hun var under et år. Det er mærkeligt at tænke på. Og dumt!

Indlægget bringes i samarbejde med Smallfashion.com

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Snacks til en tøsefødselsdag