Loppemarked i forhaven

Madkasse til pige i børnehave

Vi kæmper stadig en kamp med madpakkerne herhjemme. Altså jeg synes det er hyggeligt, når tiden er til det, når Kornelia viser interesse for at hjælpe og når hun kommer hjem og har spist det hele og måske endda siger at det har været en god madpakke. Jeg er stadig på nybegynderstadiet og jeg prøver virkelig at gøre den spændende, speciel, sund, sjov og lækker… men Kornelia vil allerhelst bare have at jeg dropper minipizzaer, skinkehorn, pølsehorn, kyllingelår, pastasalat og andre madpakkevenlige “specialiteter” for hun vil, selvfølgelig, gerne have dét med de andre børn har med. Og jeg kan forstå på hende at jeg har skruet mine (barsels)ambitioner lidt for højt op – jeg skal, efter Kornelias strenge anvisninger, kun smøre rugbrødsmadder med leverpostej, spegepølse, frikadellepølse, makrel, torskerogn eller kyllingepålæg. Og må derudover (med nød og næppe) putte agurk, lidt snackpeber, fetatern, snackspegepølse, æg uden blomme, tørrede abrikoser, kogte gulerødder eller en figenstang i som snack. Jeg prøver at putte lidt af dét i madkassen jeg også gerne vil have hun skal spise – nogle dage er det spist, når hun bliver hentet og ander gange påpeger hun at dét behøver hun bestemt ikke få med igen.

Jeg har søgt lidt rundt på nettet, da det ville være fedt at overraske Kornelia med en madkasse med Dora, da der er ét punkt, hvor jeg ikke kan få hende til at bøje sig på og dét er madkassen. Jeg fandt en masse fede madkasser rundt omkring og du kan se mere her, hvor der også er andre sjove ting til både piger og drenge. Kornelia har mange forskellige madkasser herhjemme i skuffen, men der er slet ingen tvivl om at madkasserne er et stort samtaleemne nede i børnehaven blandt børnene, når de går til og fra køleskabet og når de spiser, så der er høje forventninger til opbevaringen af de (kedelige) rugbrødsmadder hos vores store pige. Hvor meget er dine børn med til at bestemme indholdet af madkassen og har de en mening og madkassens udseende eller bestemmer du?

Indlægget bringes i samarbejde med TheFairytaleCompany.dk

   

1 kommentar

  • A vil allerhelst have rugbrødsmadder med, og det får han så, for jeg synes også, rugbrød gør ham mest mæt og fuld af energi til alle børnehavens strabadser 😉

    Han får også gnavegrønt, mandler, spegepølsestænger osv. med.

    Jeg smører den altid, og den tid, hvor det var interessant for ham at være med, er for længst forbi efter snart to år i børnehaven.

    Jeg ved, hvilke ting, han godt kan lide at få på som pålæg, og det skifter jeg så imellem på de 4 halve, han har med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Loppemarked i forhaven