Picnic i stuen..

#blogeventaalborg_picnic

I lørdags kunne jeg slå dørerne på for et blogevent, som jeg har glædet mig vildt meget til. Denne gang havde jeg selv stået for al planlægning – at få aftalerne i hus og alt det praktiske op til dagen.. Det har været sjovt, hyggeligt, hårdt, grænseoverskridende og super super fedt! Fredag dag+aften fik jeg rykket alle ting over i det fælleshus jeg havde lejet til eventet, hvor jeg fik dækket bord, pyntet op OG pakket diverse ting ud og lagt i skønne store goodiebags til de søde bloggere der deltog.

IMG_7622

Heldigvis var mine søde veninde, Trine med ude og hjælpe med de sidste forberedelser lørdag formiddag, hvor der skulle ordnes blomster, sættes hår og sættes drikkevarer og mad frem og legehjørne til børnene skulle gøres klar med bObles..

IMG_7629

IMG_4556IMG_4580

Maden hentede Martin heldigvis om formiddagen og det var helt klar til at blive sat på bordet, så det var helt vidunderligt nemt. Som en picnic-madpakke jo skal være. Maden havde vi fået fra Fandanko og det var noget af det aller lækreste tapas jeg nogensinde har fået, selvom det hele jo selvfølgelig var koldt, så var hver enste lille ret en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Derudover var der en sandwich til hver, men vi delte lidt på kryds og tværs og smagte derfor nogle forskellige. Og sikke en oplevelse! Normalt, når jeg får en sandwich, så bestiller jeg stort set altid det samme fyld, men her fik jeg prøvet nogle, for mig, nye varianter og jeg faldt pladask for dem. Smagsoplevelsen var helt sublim og det var tydeligt at smage at fyldet var af friske råvarer af meget høj kvalitet. Drikkevarerne på dagen var fra Søbogaard, et hit hos både store og små. Prikken over i’et til dagens picnic-frokost var uden tvivl den skønne service og små picnic-detaljer fra Rice, som havde gjort det muligt for mig at skabe den fantastiske picnic-stemning, selvom vejret tvang mig til at holde eventet indenfor.

IMG_4555  IMG_4561 IMG_4564 IMG_4565  IMG_4567

Da jeg har stået for eventet, var det mig der havde glæden af at dele ud af de skønneste ting, i form at store lækre goodiebags og fede konkurrencer..
Jeg ELSKER at give gaver og overraske andre, så jeg var så glad og stolt over de sponsoraftaler der var kommet i stand til eventet, at det var med stor stor glæde at jeg fik givet dem alle en stor og overdådig goodiebag, fyldt med lækkerier til store og små!

Efter vores frokost kom Mette fra Derma og fortalte om solcremer, solfiltre, solskoldninger, børn og sol, misfarvninger af tøjet på grund af solcremer, korrekt mængde af solcreme og der blev fortalt om nogle forskellige kemiske ting. Et super lærerigt og sjovt oplæg.

IMG_4572 IMG_4574  IMG_4579

På dagen var der, ud over en stor fed goodiebag, forskellige konkurrencer og jeg var så heldig at vinde en lækker gasgrill fra Bodum, som vi klart skal have med rundt på sommerens udflugter og ture! Jeg havde trukket lod blandt alle bloggere+gevinster og da der stadig var nogle præmier tilbage, trak jeg igen lod til de sidste, så hver udtrukket blogger kunne gå op og udvælge en ting der ville passe bedst hjem hos dem. Ydermere havde bObles sendt nogle skønne ting, så der både var til konkurrencer, goodiebags og ikke mindst leg på gulvet til børnene hele dagen. En stor fornøjelse for både børn og mødre at de var så godt underholdt hele dagen.

  IMG_4582IMG_4585IMG_4586IMG_4588IMG_4589IMG_4592  IMG_4595IMG_4596IMG_4600

Eventet blev sponsoreret af en del fantastisk søde virksomheder og jeg vil løbende, de næste uger, afsløre indholdet af goodiebag og fortælle om de skønne konkurrencer, som dagen bød på for alle bloggerne.

   

5 kommentarer

  • […] som fungerer med (i vores tilfælde) tre små børn under 5 år. For eksempel var jeg til et blogevent i sidste weekend med dem alle tre, som I snart skal høre mere om, og ærligt så var jeg i […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] til det næste, spændende event. Jeg var så heldig, at der var blevet en ledig plads til #blogeventaalborg_picnic arrangeret af den søde OG seje Kamilla fra diary.dk, som altså bare kan det der med at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det lyder som et rigtig fint arrangement, og gæsterne ser meget tilfredse ud 🙂 Good job!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig ud til at I havde en skøn dag, og hvilken gaveregn du havde skrabet sammen – lækkert! Du er så dygtig! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er simpelthen intet mindre end fantastisk Olsen – er dybt imponeret (: I mit næste liv vil jeg være blogger, for det ser da bare ALT for hyggeligt ud…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Picnic i stuen..