Tak for juni

Fra grin og sjov til feber og tårer..

Det er selvfølgelig aldrig nemt, belejligt eller på nogen måde rart, når ens børn er syge, ligemeget hvad man måtte lave. Om man er på job, studerer, er på barsel med et mindre barn eller er hjemmegående, så vil man bare aller helst at ens barn er rask, frisk og glad.
Tirsdag aften kom Kornelia i seng allerede kl 18.00, da hun slet ikke kunne koncentrere sig om at sidde og spise mad, hun var sur, ked, umulig og havde bare brug for at komme i seng. Hun vågnede kl 01.35 og var herefter vågen hvert 20. minut hele natten, så det var jeg så også. (!!) Hun sagde at det højre øre gjorde ondt og kunne slet ikke ligge på den side – efter samtale med lægevagten omkring kl 05.30, da feberen også havde ramt hende, fik hun noget febernedsættende og fik et par timer på øjet inden vi stod op. I morges fik jeg ringet til en del ørelæger i Aalborg og til sidst fik vi en tid i dag kl 11.40. Kornelia vågnede omkring kl 8.00 og var faktisk helt frisk, hun sagde endda “Ej mor, nu har jeg lige glemt hvad det er for et øre jeg har ondt i..” og vi tog egentlig kun ind til ørelægen, da jeg troede det måske var noget ørevoks der drillede hende. (Ja ja – ved godt at nattens feber så måske er lidt uforklarlig..) Det var ikke ørevoks, men derimod en omgang mellemørebetændelse på det ene øre. Lille skat!

Kornelia og jeg har været trætte i dag, men det er faktisk også det – humøret har været højt og vi har haft en hyggelig tøsedag inde i byen med shopping, leg, grin, kys og nydt det gode vejr. Martin har hygget hjemme med Leonora i dag, så da K og jeg kom hjem legede pigerne lidt sammen, Martin smuttede på kontoret og jeg fik ryddet op og støvsuget. Martin kom hjem, der blev handlet, Leonora fik et bad og lavet mad. Vi spiste og Martin og Leonora gik i seng. Kornelia og jeg sluttede dagen af med lidt hyggesnak i sofaen, hvorefter hun skulle i bad. Pludselig blev hun ramt af feber igen. Den kom drønene som lyn fra en skyfri himmel og hun koldsved i badet. Vandet var dejlig varmt, men hun sad med gåsehud og jeg skyndte mig at få vasket og tørret hendes hår. Hun fik noget febernedsættende og så skete der noget jeg aldrig har oplevet før, selvom hun er en pige der forholdsvis nemt puttes.. Hun sov OG snorkede inden jeg så meget som nåede at starte på sangen. Nu står den, de næste ti dage, på mikstur tre gange om dagen og så håber jeg vi får vores friske pige tilbage.

20140702-213839-77919218.jpg

   

2 kommentarer

  • Liselotte

    RIGTIG god bedring med K!! Åh, det er så synd for dem når ørerne driller… – håber for jer at det blive en enlig svale! Her er det endt i dræn – så beder for jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, rigtig god bedring med skønne Kornelia!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak for juni