W E E K E N D

Børn og sodavand – go eller no go?

Mange mødre, tror jeg, tager allerede stilling til, familiens og i særdeleshed børnenes sukkerpolitik, når de bærer barnet i maven. For Martin og jeg var det en helt klar holdning, hos os begge, at Kornelia slet ikke skulle have sukker før hun blev 1 år. Til hendes 1 års fødselsdag spiste hun stort set kun flødeskummet på det stykke lagkage hun havde fået serveret og så rykkede min grænse lidt længere – ville fortsat prøve at holde hende fra sukker. Der gik endnu et år, hvor vi gjorde meget ud af at Kornelia ikke skulle have unødvendigt sukker. En dag i vuggestuen, hvor der ellers var nulsukker-politik, fik hun et stykke kagemand og smagte der hendes første stykke slik. Hun var vel næsten to år på det tidspunkt!
Vi synes vi havde gjort det godt og derefter begyndte vi at slække lidt på vores holdning, blandt andet med yoghurt, is, kage, kiks og lign.
Kornelia må drikke danskvand, men kun uden citrus. Hun må, under ingen omstændigheder, få sodavand. Overhovedet! Vi kan simpelthen ikke se nogen grund til det. Og det går så godt. Hun er jo fuldstændig ligeglad.
Der er, i mine øjne overraskende nok, mange af hendes jævnaldrende, der faktisk har smagt sodavand enkelte gange på grund af sygdom eller ligefrem jævnligt får lov til at drikke det.
Umiddelbart er jeg faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad andre forældre giver deres børn lov til i forhold til sodavand… Jeg vil bare virkelig gerne prøve at forstå det. Hvornår “gav man efter”? Hvorfor? Eller gav man ikke efter, da man måske bare ikke havde en holdning til det?
Vi har kategoriseret sodavand med kaffe, øl, vin og andre “voksendrikke” herhjemme, hvilket vi også synes det er. Og det accepterer Kornelia. Også når vi er ude blandt andre børn, som får serveret sodavand. Hun er meget bevidst om at hun må vælge mellem vand eller skummetmælk, både til måltider og ved tørst. Ved festlige lejligheder må hun få saftevand eller Innocent Smooties. Kornelia kan ikke tåle æblejuice og kan ikke lide appelsinjuice, så dét slipper vi heldigvis også for.
Og når jeg nu ser tilbage på vores valg dengang, allerede i graviditeten, så er jeg så så bundhamrende lykkelig for vores valg. På nuværende tidspunkt har vi så uudholdelig mange kampe med Kornelia om, i vores øjne petitesser, men for hende ting der kan få hendes verden til at bryde helt sammen. Så diskussioner om drikkevarer, som vi oplever andre forældre har, dem slipper vi heldigvis for.
Grunden til at emnet bliver taget op her på bloggen er fordi vi, for noget tid siden, var til et spis-sammen-arrangement, med andre børnehavebørns-familier, hvor der på virkelig mange af bordene stod sodavand, i særdeleshed cola. Og ret mange børn, også nogle mindre end Kornelia, havde cola i glasset.
Og jeg må indrømme at det blev jeg lidt overrasket over. Det var et helt almindelig arrangement og ja, måske synes børnene at det var en fest – i hvert fald en speciel aften, men da én af de jævnaldrende børn spurgte Kornelia om hun ville have noget sodavand svarede hun ?Nej tak – jeg vil helst bare have vand.? Jeg var ved at sprænge at stolthed! Vil også lige sige at hun ikke havde fået lov, hvis hun havde sagt ja. Både Martin og jeg føler et stort ansvar i forhold til at opdrage pigerne med nogle gode værdier og vaner. Der er, uden tvivl, mange steder der i dén forbindelse kan sættes ind, men jeg er glad for at der indtil videre er styr på denne del. Hvornår begyndte dine børn at få sukker? Og hvad med sodavand – drikker de det? Hvilken alder startede de med det? Måske er du gravid første gang nu og dermed går med tanker i denne sukker-retning?! Jeg vil meget gerne høre din mening, uanset alder på dit barn… Og har du ikke børn, så tror jeg at du har en holdning til det her emne alligevel? Hvad tænker du, når du ser små børn sidde og drikke sodavand? Hvis du overhovedet tænker over det?
Vil for en god ordens skyld også lige slå fast at Kornelia godt ved, hvordan cola smager. Hun har fået skub-op-is med smag af cola, men i min verden er der kæmpe forskel på en is vs. et glas af cola. Måske også fordi at de gange jeg har set andre børn drikke cola så er det ikke kun et enkelt glas de drikker – de er en hel dåse eller op til flere glas. At der er cola i glasset, oplever jeg ofte, at det begynder at blive et forhandlingsmiddel; “Hvis du spiser det her, så får du mere sodavand”, “Hvis jeg tager den her bid, så vil jeg have mere sodavand“, “Hvis du spiser op, så får du mere sodavand“, “Hvis jeg skal spise mere, så vil jeg have mere sodavand først” osv. osv., og det er sådanne situationer jeg ved, at Kornelia også ville udnytte, så er glad for at mælk og vand herhjemme er så “godkendte”, at Kornelia godt ved der ikke kan forhandles med dem.

Jeg vil lige slå helt fast at jeg på ingen måde dømmer dem der har valgt at give deres børn lov til at få sodavand! Kornelia får fredagsslik, kage,, Nutella, is og andre søde sager, så vi er på ingen måde hellige – jeg er bare nysgerrig på om andre har taget beslutninger om sodavand i forhold til børnene, uanset om det er for/imod.

11 kommentarer

  • […] har taget denne sukkerdebat op på bloggen før, blandt andet i dette indlæg. Jeg ved godt at vi ikke kan styre slagets gang så stramt, som vi gjorde med K, men vi vil nu på […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Her var det nul sukker med min første datter, så meget at jeg ligefrem blev forarget, når vuggestuebørn fik sukker… Lige indtil hun som knap år 2-årig havde roskildesyge. Hun vågnede op og var helt slap og ukontaktbar. Skrækkeligt. En god portion sukkerholdig drik på hospitalet fik hende dog hurtigt på benene og gav mor røde ører. Herefter ændrede jeg mit syn på sukker, så mariekiks og sukkervand blev indført ved omgangssyge.
    Nr. 2 fik sukker langt tidligere.
    Hverdagen er uden slik, yoghurt, kager, saft, juice og sodavand osv. Tørsten slukkes med vand eller mælk.
    Småbørnsforældrene i familie og vennekreds har et meget afslappet syn på sodavand og sukker ved festlige lejligheder og det har helt klart også påvirket vores syn. Vi forhandler ikke med sodavand og fornuftige samtaler om kost føres jævnligt uden at at være alt for moraliserende – hellere påvirke den anden vej rundt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er meget ligesom de andre. Vi praktiserer også alt med måde herhjemme.

    Men den store var vi “hys” omkring sukker og fulgte lidt den gængse tilgang med lagkage til 1-års fødselsdagen, som han heller ikke rigtig spiste. Som han blev ældre slap vi det stramme tag i tøjlerne, og han fik lov til flere ting med sukker. Dog heller ikke sodavand.

    Jeg tror han fik sodavand første gang, da han var omkring 3 ½ år – her har især bedstefar haft svært ved at respektere vores valg og nogle gange under pasning “kommet til” at give ham noget sukkerholdigt eller sodavand.

    Han (altså sønnike) er nu snart 5 år, og får sodavand ind imellem til fødselsdage og sådan. Han blander det altid selv op med vand, da han ikke kan lide brusset, men kun smagen. Så det er 1/3 sodavand og 2/3 vand. Sådan cirkus. Lillesøster på 2½ år vil have det samme som brormand – og derfor har hun også allerede smagt sodavand med vand.

    Men det er og bliver aldrig en hverdagsting herhjemme. Vi har det slet ikke i huset, da vi ikke selv drikker det til dagligt.

    Alt andet: kage, juice, slik, chips osv. har de begge smagt og fået flere gange, men igen kun i forbindelse med hygge, gæster eller særlige lejligheder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    Vi havde også en holdning til nul sodavand til vores datter Gemma og den holdt 100 % indtil… flyveturen til svigerfamilien. Hun var lige godt halvandet og turen var et mareridt, hun nægtede at sidde stille og på turen ned fik hun forfærdelig ondt i ørene og skreg helt vildt. Hun nægtede sut eller at drikke vand eller mælk og i min desperation var der kun cola tilbage og det drak hun “heldigvis”. Det løsnede op for trykket og turen blev næsten udholdelig 🙂
    Nu får hun “cola” i weekenderne. Dvs vand med et meget lille skvæt cola. Vi drikker hverken kaffe eller vin her hjemme og hun har altid drukket vores tea med mælk så hun får stort set det samme som os, bare meget meget mindre mængder. Hver fredag får hun et lille stykke chokolade da hun stadig er igang med påskeæggene, hun fik over 50 små!!! Så meget for at man er det eneste barnebarn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Bundgaard Kristensen

    Her tror vi på “alt med måde”.

    Hvis vi andre får, så må hun selvfølgelig også. Uden at det er meningen at “slå nogen i hovedet” så synes jeg det er voldsomt dobbeltmoralsk at de voksne gerne må drikke sodavand/spise slik/Chips/kage, men børnene må ikke for uha da nej, de skal da ikke have alt det sukker..

    Og så har jeg samtidig svært ved at forstå hvorfor sodavand etc. er SÅ slemt, men lyse boller fyldt med sukker o.lign. det er åbenbart helt i orden… What did I Miss…

    Nåh men herhjemme spiser vi ikke sukker (heller ikke i boller o.lign).
    Det indgår simpelthen ikke i vores almindelige kost, vi bager bare osteboller etc i stedet, finder andre løsninger.

    Men jeg er ikke hys så jeg køber gerne slik til hende ind imellem, ikke noget fast, for det synes jeg ikke hører sig til og hun må gerne få 1 (og kun 1) glas sodavand når vi er i byen.

    Som en anden skriver, så synes jeg at det er mængden af sukker der skal begrænsen, om den fåes i den ene eller den anden form er i og for sig ligegyldig (for mig), det er mængden der er afgørende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Herhjemme er vi af den holdning at når børnene ikke ved hvad de går glip af, hvorfor skulle de dog så fodres med det. Det skal tidsnok komme.

    Harald fik sit første (fredags)slik da han blev 5 år. Inden da havde han smagt kage og is og når det skulle være lidt ekstra lækkert ved særlige lejligheder, chokolade.

    Når det kommer til sodavand synes jeg slet ikke det er nødvendigt. Harald fik lov at smage sodavand da han blev 6 år og fik sit første eget glas cola da han startede i børnehaveklasse sidste år. Nu er reglen herhjemme at hver fredag får de lidt fredagsslik. Ca 10 stykker og Harald får hver lørdag et glas cola til maden.

    Begge unger accepterer det. Det skal siges at Gro er nummer to og jeg har slækket lidt på kravene. Det er noget nemmere med den første synes jeg ærligt.
    Gro har fået fredagsslik siden hun var tre – dog slet ikke så meget. Måske en 3-4 stykker. Sodavand har hun fået at vide at hun må få når hun fylder 5 i december.

    Det er ok synes jeg. Så længe det er med måde:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Og det forsvandt igen. Jeg giver op. 🙂
    God weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hov resten forsvandt…..

    Skal bare lige have lært mig selv begrænsningens kunst først – host

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hos os er sodavand på højde med nutella, kage, is, slik og hvad du ellers nævner. Noget der fåes lidt af i weekenden og ellers ved særlige lejligheder. Ja – også til fest i børnehaven. Fordi det er en særlig lejlighed for dem.
    For os er det sukker det hele. Lige som juice og kakao. Ingen forskel på sukkeret – kun på den form det indtages i.
    Jeg vil gerne give mine børn et sundt, velafbalanceret, nuanceret og naturligt forhold til sund livsstil – og der tror jeg ikke forbud er vejen frem. Slet ikke.

    Sukker – om det er i cola, slik eller andet er jo ikke usundt i sig selv. Det er kun mængden der er det. Og det vil jeg gerne lære dem. Begrænsningens kunst

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror at jeg har en noget anderledes holdning end mange andre idag, fordi jeg fra sønnike begyndte at få mere fast føde også tillod ham at smage/spise: kage, småkager, slik, is, sodavand etc. Han får altid lov at smage og det er os der sætter en begrænsning for hvor meget han må få. Vi oplever at han sagtens kan spørge om han må få slik/is/kiks når vi køber ind, men ikke mere end han spørger om legetøj eller andet. Han accepterer et nej og ved at det er noget jeg bestemmer og det kan ikke forhandles. Vi har også flere gange oplevet at han selv siger hvis han ikke vil have mere slik (selvom der er noget tilbage i skålen), han deler gerne ud til andre og kan selvom der er cola på bordet (som han rigtig godt kan lide) sagtens kan sige at han vil drikke noget andet.
    Jeg tror på det moderate forhold til usunde ting og mener han får gode vaner ved at se hvordan man moderat omgås usunde ting. Der er jo meget forskellige holdninger og børn er forskellige…men det jeg oplever som den største forskel er ikke om man får usunde ting eller ej, men hvordan man er opdraget og hvordan grænserne er sat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi serverer hellere ikke sodavand her i hus… Hun har godt nok fået det servert til aftensmad på en TIRSDAG af en venninde der er tandlæge (eh) da hun var tre år, så vi havde en lille snak om det.. Men nå er det lillepigen selv der siger nej. Og retter bedstemor når hun glemmer det. Men hun elsker vand, mælk, saftevand og juice – så hvorfor forandre på det? Det er da ikke nødvendig at tvinge på henne noget hun ikke vil have/behøver..

    Vi startet på samme måde som jer, første gang hun fik sukker var til sin første fødselsdag..

    Vi er slet ikke hys på det her i hus – og lillepigen får da slik en gang i blandt. Men vi har ikke desideret fredagsslik – syntes ofte barn bliver så oppe at k’re over det at de ikke kan tænke på noget andet. Vi har altid slik inden for øjen og rækkevidde, og jeg vil tro lillepigen spørger efter det måske 2 gange om ugen. Og hun godtager et nej uden problemer. Tror meget af det handler om at ikke “ophøje” og helliggøre det for meget, for tror at i sidste ende vil sparke os i røven. Derfor taler vi nå om at til jul så vil vi nok ikke NÆGTE hende at få sodavand, men vi vil ikke servere det selv. Lillepigen er i øvrigt 5,5 år;o

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

W E E K E N D