Lad køerne danse - april 2015

Noisy May Jeans

Pludselig ringede det på døren og en ung mand stod med en pakke jeg skulle kvittere for.. dét i sig selv er egentlig ikke noget nyt herhjemme, men jeg ved som regel om jeg venter en pakke. Hvilket jeg ikke gjorde denne gang. Jeg skrev forventningsfuldt under og skyndte mig at åbne pakken, da jeg var kommet ind. I pakken lå der en gave med en super sød hilsen fra min gamle veninde, som jeg kender helt fra børnehaven. Hun havde i sidste uge akut brug for noget grafisk assistance på sit arbejde og jeg kunne heldigvis hjælpe hende, hvilket jeg selvfølgelig gjorde fordi jeg kender hende.

Det er så hende der har sendt mig en hilsen med en tak for hjælpen. Og sikke en hilsen! Jeg kunne med stor fornøjelse og med lethed hoppe i to vildt lækre par jeans fra Noisy May. Jeg kender mærket, da jeg nytårsaften havde en kjole på derfra, men jeg må være ærlig og sige at deres jeans var jeg ikke bekendte med. Og sikke da en kæmpe fejl!

 noisy_may_jeans_5

Noisy_May_Jeans_1

Noisy_may_jeans_3

Nu går jagten ind på shorts fra Noisy May, for de her jeans med stretch er da noget af det mest behagelige jeg har haft på længe og samtidig synes jeg faktisk også de sidder ret godt – de fremhæver mine lange ben og skjuler pænt og elegant mine bens og i særdeleshed mine lårs tykkelse og manglende muskelmasse. Det var super fedt at hoppe i dem og jeg sidder pt helt sammenkrøllet med benene oppe under mig uden at noget som helst strammer eller er ubehageligt. Dét er en dejlig følelse.

De to par jeans jeg har været så heldig at få er Extreme Lucy Normal Waist slim fit jeans – dark blue denim (199,95,-) & Lucy farvet slim fit jeans – black (199,95,-). Til min fødselsdag ønskede jeg mig penge, så jeg kunne gå på jagt efter de helt rigtige jeans og gerne i sorte, da jeg virkelig mangler sådan et par. Nu kan jeg indstille den jagt og så har jeg endda ikke givet noget for dem, så de penge jeg fik i fødselsdagsgave kan nu bruges på sko og måske nogle flere lækre ting fra Noisy May.

Og forresten, så vil jeg da lige dele et lille tip med jer. Der er helt sikkert nogle af jer der godt kan lide lækre vegetaropskrifter – søde søde Jannie, der sendte mig denne gave har en lækker blog med skønne opskrifter på god vegetarmad, som du da lige skal tjekke ud. Den hedder vegetarista.dk – god fornøjelse!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad køerne danse - april 2015