Vinder af stor sikker feriepakke

Alle har ret til et liv uden hiv ❤

I lørdags stod hele familien herhjemme tidligt op for at køre turen til Horsens, hvor bObles havde arrangeret et blogevent i byens Ønskebørn. Eventet blev afholdt i forbindelse med den vigtige kampagne “En generation uden HIV“, som jeg også tilbage i 2013 skrev noget om lige her. Kampagnen handler kort og godt om at der skal mere fokus på, støtte og hjælp til de HIV-smittede gravide kvinder der med den rette medicin kan føde uden at overføre HIV-smitten til barnet under fødslen. Medicinen er billig, simpel og meget effektiv. Omkring halvdelen af verdens HIV-smittede gravide fik i 2014 denne medicin, men der fødes stadig ca 500 børn med HIV på verdensplan hvert eneste dag. bObles og AIDS-Fondet har indgået et samarbejde, hvor de i fællesskab vil kæmpe for at nå et mål for 2015 om, at alle de kvinder der har brug for den nødvendige medicin bliver behandlet, så der ikke er flere spædbørn der smittes med HIV under fødslen.

Elephant_M_Prod_Red

Den poopulære elefant fra bObles, som de fleste forældre kender, er blevet symbolet på denne kampagne. Og Silas Holst er blevet ambassadør for kampagnen “En Generation Uden Hiv. Silas Holst var derfor også med til eventet i Horsens, hvor alle børnene blev budt op til dans. Og sikke en fantastisk oplevelse for vores piger! De var ellevilde alle børnene. Der blev klappet, trommet på både store og små bObles elefanter, drejet rundt og hoppet. Silas Holst har en utrolig charme, der også gik rent ind hos vores piger. De var tryllebundet af ham og han var enormt dygtig til at tilpasse dansen til børnenes niveau, engagement, koncentration samt omgivelserne til eventet.

IMG_7840   IMG_7842 IMG_7844 IMG_7845 IMG_7848 IMG_7855 IMG_7856 IMG_7838

Når man som jeg, bor i Danmark med min familie, så kan der godt virke langt til den utryghed og angst for smitte, da størstedelen af de børn der starter deres liv som HIV-smittede og som vil dø (inden de fylder 5 år) uden den rette behandling, bliver født i verdens fattigste lande.

Efter jeg er blevet mor er det virkelig gået op for mig, hvor heldig jeg har været med at være blevet født ind i min familie som er bosat trygt og godt i Danmark. Jeg har altid haft rent tøj på kroppen, tag over hovedet, rent vand i vandhanen, er aldrig kommet sulten i seng, er blevet født på et sygehus under rene og trygge omgivelser, mine forældre har været der for mig og jeg har været ved læge og fået medicin når det har været nødvendigt. Jeg kan heldigvis give mine piger det samme som jeg har fået. Men ikke alle i hele verden er så heldige! Skal vi ikke alle sammen i fællesskab pay it forward og hjælpe de mennesker der ikke har de samme forudsætninger for sundhed, tryghed og overlevelse som vi har? Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan for at sprede budskabet og hjælpe hvor jeg kan!

Du kan støtte op om En Generation Uden Hiv ved at købe den lækre røde signatur elefant, der er en limited edition, hvor du ud over den store røde elefant også får to små røde babyelefanter med. Du kan se størrelsen på den på det øverste billede her i indlægget. Vores små elefanter har både været med i bad, Kornelia har sovet med den ene og så er de med i sofaen, når der slappes af efter børnehave/vuggestue. Du kan købe de 3 elefanter lige her, hvor der gives 100,- til AIDS-Fondet for hver mor/barn elefant.

Du kan være med i konkurrencen om at vinde en helt unik danseoplevelse til dine børn, sammen med Silas Holst. Dette kræver som følger: (Et billede pr. familie)

  1. Tag et billede af dit barn/børn på en rød bObles elefant.
    Du kan gøre det i en butik, hjemme hos dig selv eller hos venner og bekendte der eventuelt har den smukke røde elefant.
  2. Upload billedet på Instagram
  3. Skriv #DansMedSilas og # din nærmeste Ønskebørn butik (Eks. #ØBaalborg eller #ØBhorsens)

Der trækkes en vinder af konkurrencen den 14. august
(Der trækkes én heldig vinder i hver Ønskebørn i DK)

Som du måske kan fornemme herinde på bloggen, så er vi generelt herhjemme svært glade for bObles og de er dagligt i brug af både børn og voksne, når vi leger, ser tv, laver mad, putter pigerne, skal nå noget højt oppe eller øve lidt motorik/balance. Derfor er vi herhjemme enormt glade for at byde den flotte røde elefantfamilie velkommen.

Indlægget bringes i samarbejde med bObles

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af stor sikker feriepakke