Yndlingslørdag

Fra leje til eje

Der blev i august taget en kæmpe stor beslutning herhjemme. Torsdag den 1. oktober får vi nøglen til vores (!!) hus. Det er så vildt at tænke på og vi glæder os helt utrolig meget. Der er præcis en måned til overtagelse i dag og alle vores to do lister bliver længere og længere for hver dag, så vi får travlt.

Hvert øjeblik jeg har, tænker jeg på alle de ting vi skal have lavet, indretning af børneværelser, soveværelse, gæsteværelse, kontor osv osv. Fik jeg sagt at der er ni værelser og huset er 254 m2? 

Vi har mange drømme og planer for huset allerede, så vi er spændte på, hvor mange af dem der kan lade sig gøre og ikke mindst, hvor lang tid det hele kommer til at tage. 

Vi har to piger der begge har fødselsdag i november og det kunne være så dejligt at være bare nogenlunde på plads indenda. Jeg går i gang med at få sorteret og pakket i alle vores ting de næste par uger, så det ikke er unødvendige ting vi flyttet med derned. 

Kom gerne med gode råd i forbindelse med renoveringer af hus – hvad skal vi tage højde for? Er det en god idé med både tumle- og kreaværelse til pigerne, altså ud over deres egne værelser? 

Bloggen vil uden tvivl komme til at handle om huset den næste tid. Håber det er okay?

   

8 kommentarer

  • Stort tillykke med huset! Kan godt forstå, I gerne vil eje jeres eget.

    Og sikke en størrelse det har! Er spændt på at høre om jeres planer med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • diary

      Tusinde tak skal du have.
      Ja det er skønt med alle de kradretmeter – det bliver skønt. Vi kommer fra 94 m2, så det bliver jo et palads for os.
      Glæder mig også til at dele vores planer med jer.
      KH Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie Lynge

    Stort tillykke. Det skulle vel aldrig være det på brombærvej? I så fald havde vi set det på nettet, men lidt over vores budget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • diary

      Hej Mie,
      Tusinde tak. Jo det er så – vi glæder os dog til at give huset et ordentlig overhaling, så det forhåbentlig fremstår ret anderledes, når vi er færdige. De var til at presse lidt, da huset havde stået til salg noget tid.
      KH Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med huset. Hvor bliver det dejligt for jer. Og sikke en masse dejlige kvadratmeter. Hvor ligger huset henne? Er det klar til indflytning eller er der noget i skal have sat i stand forinden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • diary

      Hej Ditte,

      Tusinde tak – vi er også vildt glade! Ja det er skønt at huset er så stort. Huset ligger i Gl. Hasseris. Det er umiddelbart klar til indflytning, men vi har selvfølgelig en masse ting vi gerne vil have lavet.
      KH Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor dejligt for jer – er det i Aalborg I har købt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • diary

      Hej Camilla,

      Ja vi har købt hus i Gl. Hasseris, hvor vi altid har drømt om at kunne købe, så vi er ovenud lykkelige!
      KH Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlingslørdag