80'er menu til fødselsdag

Madklub og veninder

I går var jeg i madklub hos min søde veninde. Vi var 6 piger – alle sammen nogle jeg har kendt i mere end 11 år og stadig elsker at være sammen med! Vi havde en helt fantastisk aften med grin og god mad. Vi har for nogle år siden døbt madklubben #HuskDessert, som også er det hashtag vi bruger, når vi deler maden og billeder fra vores hyggeaftener på Instagram.

Har du forresten husket at følge med hos mig ovre på IG? Du finder mig under navnet @diarydk

  
I går fik vi snakket om alt fra vuggestuestart, huskøb, opskrifter, årets julefrokost og politik/flygtninge. Jeg tror vi alle (pigerne i madklubben) bliver overraskede over os selv, når vi pludselig har vendt et emne, som for eksempel det meget aktuelle emne, flygtninge. Vi tager os selv i at føle os voksne og meget modne. Og så griner vi lidt af det hele. Ikke flygtningene selvfølgelig (!), men os selv. At vi alle kan reagere på at vores samtaleemner ikke længere kun handler om fyre, film i biffen, gode cafeer, håndbold og generel sladder. Selvfølgelig er ovenstående også stadig meget aktuelt for vores samtaler og jeg elsker det. Men vores venskaber stikker efterhånden så dybt at de lidt mere personlige emner oftest er dem der fylder mest; børn, sygdom, kærlighed, familier, politik, arbejde, vores liv og hverdage er dét vores samtaler oftest rummer.

Vi er blevet voksne. Vi er blevet det sammen. Og vores venskaber er vokset fra vores teenageår og med ind i vores voksenår. Det kan mærkes. Og jeg elsker det.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

80'er menu til fødselsdag