Madklub

Opfølgende celleskrab

Egentlig ville jeg ikke dele det her på bloggen, men da det pludselig er kommet meget tæt på endnu engang, så kan jeg ikke lade være. Om lidt skal jeg til have foretaget et opfølgende celleskrab.

For ca et halvt år siden fik jeg foretaget en kegleoperation, da jeg desværre var ret hårdt ramt af svære celleforandringer. Dagene/ugerne der omkring er lidt tågede for mig, da det hele gik meget stærkt efter mit første celleskrab hos lægen. Jeg blev akut indkaldt og fik en akuttid, da speciallægen ikke mente det var en god idé at vente med keglesnitsindgrebet. Jeg var meget bange. Men bange på den måde, hvor jeg ikke helt følte at det var okay ay være bange. For reelt set fejlede jeg ikke noget. Alvorligt i hvert fald. Speciallægen talte med mig om mine celleforandringer til en af samtalerne – noget med at være på 3. stadie, hvor det fjerde så er livmoderhalskræft. Han undrede sig over at jeg tog afsted uden en pårørende, men jeg bed ikke mærke i det, før han gjorde mig opmærksom på at svære celleforandringer jo ikke nødvendigvis altid har gode nyheder med sig efter indgrebet.

Jeg kunne dog alligevel ånde lettet op efter, hvad der føles som flere måneders ventetid sidste efterår, da jeg fik at vide at alle celleforandringer var væk og at det 3. stadie heldigvis ikke havde udviklet sig til livmoderhalskræft. Det næste der skulle ske var, at jeg skulle have fortaget det opfølgende celleskrab, som jeg skal i morgen – herefter får jeg så svar på om jeg endnu engang har fået celleforandringer. Hvis dét er tilfældet, så tror jeg at hiver Martin med til næste samtale med lægen, så jeg ikke skal sidde med det hele alene denne gang. For jeg kan godt mærke at jeg er nervøs for at skulle have foretaget det celleskrab, selvom jeg godt ved at det er fuldstændig irrationelt. Besøget hos lægen om lidt giver mig ikke svar – det er jo nok også reelt først ventetiden derefter jeg frygter. For den er så lang!

Kryds lige fingre for at alt er som det skal være og at jeg de næste 10 år vil kunne gå lige gennem disse kontroller uden problemer!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madklub