Skolebarn

Fridag med Kornelia

I morgen skal jeg med Kornelia over og besøge hendes kommende skole, hvorfor hun selvfølelig har en fridag fra børnehaven sammen med mig. Jeg glæder mig. Ikke kun til at hygge alene med hende en hel dag, men til at se hende på skolen. Det er første gang hun skal ind på skolen, se klasseværelset, møde sin lærer og få det ind under huden. Hun er meget spændt og hun synes bestemt også at det er på tide at hun får lov til at komme ind på skolen, når vi jo har været der to gange allerede. Hun har da ret – det ér jo hendes skole og hverdag, så forstår godt hendes undren.

Når vi er færdige på skolen, så regner jeg med vi går hjem og får noget frokost – overvejer endnu menuen, da vi skal hygge. Derudover har jeg en plan om at vi skal ud og cykle en tur. Det bliver nok op og blander slik til Disney Sjov og aftensmad. Jeg ved hun vil elske det, da hun nyder at cykle rundt.

  
Og så henter vi Leonora fra vuggestuen, når hun vågner fra sin lur, hvorefter vi alle tager hjem og spiser is og hopper i trampolin. Jeg glæder mig vildt meget til en dejlig dag med kys, kram og kærlighed.

Vores weekend er fyldt op med planer som alle er skønne – bliver vejret som det har været de sidste par dage her i Aalborg, så bliver det en vidunderlig weekend.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Skolebarn