#blogevent_fårup2016 vol. 2.0

Forkælelse

Jeg gik her til aften og ryddede op og fik sorteret vores beskidte tøj, så der er gjort klar til den helt store omgang tøjvask. Imens lavede Martin aftensmad. Til os. Kun os, da pigerne i de her dage er på miniferie hos mine forældre, da vi har været til Coldplay koncert i København og  har alt for meget arbejde der skal gøres færdigt  inden sommerferien til, at være nærværende for vores døtre. Så de bygger huler, leger med dukker, bliver forkælet og nyder en masse tid med deres mormor og morfar.

Vi kan derfor med god samvittighed blive på jobbet uden en bagkant, larme lidt med oprydningen her til aften, spise sent (ved sofabordet!) og komme hurtigere ud af døren i morgen og møde tidligt ind på job.


Vi savner dog pigerne helt enormt meget – huset er alt for stort uden dem og jeg ville ønske jeg kunne tage dem begge med ind i vores seng og sove i nat. Og så var her alt for stille (som om!) i ulvetimen.. ej ærlig talt – jeg glæder mig enormt meget til at se dem begge i morgen aften. Vi henter dem og spiser hos mine forældre, når vi har fri fra jobs, for så at køre mod Aalborg igen omkring pigernes sengetid.

I morgen får jeg (også) drøntravlt på job, så må hellere få sovet og indhentet lidt søvn, da vi først var hjemme kl 05 i morges, efter koncerten i Kbh.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

#blogevent_fårup2016 vol. 2.0