RAINS konceptbutik i Aalborg

6-års fødselsdag med indianertema

Om ca en måned skal Kornelia holde fødselsdag for sin klasse, eller for pigerne i hendes klasse, da de er 27 i klassen, så vi har set os nødsaget til at fravælge drengene. Kornelia vil super gerne holde en temafest, som skal være indianere. Jeg forstår hende godt. I børnehaven holdt én af pigerne en indianerfest der var så gennemført, at jeg overvejede hvilken fest jeg kunne holde med det tema. Nu har Kornelia så heldigvis valgt indianertema, så jeg kan få lov til at planlægge sådan et fantastisk fest.

indianerfestBilleder lånt fra Pinterest

Begge piger herhjemme er novemberbørn, så udover at vi altid kan slå pigernes fødselsdage sammen for familien, så ved vi også at vi skal finde på aktiviteter indenfor hver gang. Vi skal ikke tænke så meget over om det regner eller andet – der er som udgangspunkt altid for koldt til at holde fødselsdage udenfor i november måned.

Derfor har jeg lige nu sat hovedet i blød og søger nettet tyndt for at finde inspiration til indendørs indianerlege, indianermad til børn, udsmykning af hjemmet, udklædning, flotte invitationer og alt der imellem. Del endelig jeres ideer med mig i kommentarfeltet, kunne virkelig godt bruge noget hjælp, da jeg synes det er ret svært at finde på nogle lege. Har indtil videre overvejet noget med at de skal male på sten, de skal sætte hale på en hest med bind for øjnene og måske skyde til mål efter et eller andet?! Men vil også gerne lave nogle lidt mere pigede ting.. måske?! Ved ikke om det er nødvendigt – tror du ikke pigerne vil synes det er sjovt at lave sådan nogle indianer-ting?

   

2 kommentarer

  • Karina

    Din kunne lave indianer hårpynt? Tegne på en strimmel papir, sætte en fjer på og binde det om hovedet (ligesom det flødebollerne har på)
    Det er også altid en vinder hvis alle børn skal male på det samme maleri.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Hej Karina,
      Tusinde tak for din kommentar. Sikke da en god idé med at lave indianer hårpynt- det vil pigerne jo helt sikkert synes er sjovt!
      KH Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RAINS konceptbutik i Aalborg