Lørdag med leg og veninder

Farvel lille NY minde..

Endelig er den dumme træsplint ude af mit ben. I fredags var jeg inde og blive ultralydscannet på benet, for at lokalisere den uheldige hilsen fra New York. Den blev spået til at være 3 cm lang, hvilket var korrekt med den splint der over 5 timer senere blev skåret og hevet forsigtigt ud af benet på mig. Det var en surrealistisk oplevelse, da jeg fulgte nysgerrigt med på nærmeste hold, da der sad en læge med en skalpel i hånden og skar mit ben op.. eller i hvert fald lavede et snit der krævede sting bagefter. Længe leve lokalbedøvelse! Jeg synes det var vildt spændende og fedt at se personalet i aktion. Der var et par studerende på stuen også, som ikke troede på den var så lang, når jeg slet ikke kunne mærke den – ud over de gener den forårsagede i fod og læg på mig. Splinten kunne jeg slet ikke mærke, men generne kom fordi den havde flyttet sig og pludselig sad og gnavede lidt i min lægmuskel. Formiddagens ultralydscanningsmand var meget forundret over jeg overhovedet kunne gå og bevæge min fod.

Jeg er glad for at jeg ikke længere har nogle fremmedlegemer inde i kroppen og ser nu frem til at få fjernet sting om 8 dage. Bortset fra at Kornelia faktisk synes det er lidt sejt at jeg er blevet syet og render rundt med snor i benet, som en sørøver jo gør.

Streetcredit hos mine børn er bestemt noget jeg kan leve højt og længe på!

img_2249

Fik jeg sagt at jeg fik ud fra skadestuen uden overhovedet at kunne mærke noget. Heller ikke i læg eller fod. Det var helt fantastisk at kunne gå normalt igen. En anden gang får jeg altså lige fjernet en splint før den begynder at vandre mod mine muskler og risikerer at gøre alvorlig skade.

img_2245

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdag med leg og veninder