3. søndag i advent - vind Familiens Juledagbog

Julen er da børnenes fest.. er den ikke?

Min søde veninde Tina har udgivet et indlæg på sin blog, som du finder lige HER om, det der med at julen vist efter sigende skulle være børnenes fest og det indlæg har i dén grad fået mig til tasterne. Ikke fordi jeg blev stødt, provokeret eller overrasket over hendes syn på sagen, men fordi jeg er så glad for at have en veninde der så velformuleret har sat ord på nogle af de tanker hun har i forhold til deres families jul. Altså de arrangementer, traditioner og ikke mindst forventninger der er bundet sammen med julen. Her mener jeg hele december (og endda sågar også i nogle tilfælde november), som pludselig bliver måneden, hvor familien skal hygge. Have kvalitetstid med brætspil, julepynt, nisse-ballade, julebag, julefrokoster og alle de forskellige julearrangementer rundt omkring. Pyh.. jeg blev nærmest helt forpustet dér. Men min veninde har ret. Der sker meget i julen, både for børn og voksne. Og vi forældre kæmper en kamp for at skabe hygge, ro og samtidig udstråle overskud og lykke.

img_2506

Jeg er med på min venindes hold. Hun troede vist jeg havde et lidt andet syn på det end hun har. I hovedetræk er jeg dog fuldstændig enig! Vi har to piger herhjemme der er meget forskellige. Kornelia er seks år og har jo en alder, hvor hun forstår alt hvad der sker omkring hende. Og hun tænker meget over tingene og gennemanalyserer alt hun hører og oplever. Hun glæder sig til diverse arrangementer, både hjemme, i skolen og til fritidsaktiviteter. Derfor er hun helt ulykkelig over at morgendagens julearrangement i Leonoras børnehave (Kornelia gik i samme børnehave), hvor Julemanden kommer med færgen fra Egholm, der er Lucia-optog og julehygge for forældre og søskende, hænger i en meget tynd tråd fordi to ud af to børn herhjemme er syge. Men når vi så faktisk er afsted til sådanne arrangementer er Kornelia ikke altså sådan 100% med på det. Altså hun er i det, leger og hygger sig. Dog en smule tilbagetrukket, da der ofte er lidt for mange mennesker og for meget larm for hende. Hun bliver ofte lidt ekstra pjattet og en smule ved siden af sig selv. Synes vi, som hendes forældre for vi ser at det ikke heeelt er den samme Kornelia vi oplever hjemme og i ellers vante omgivelser. Leonora er derimod kun tre år og hun er derfor ret forskånet for det meste – forstået på den måde at jeg for eksempel ikke helt tror hun endnu opfanger, hvis arrangementet ikke bliver til noget for os i morgen. Og når vi er afsted til sådan noget med hende, så kan det gå to veje. Enten sidder hun hele tiden på skødet af enten Martin eller jeg, eller også leger hun og er 100% sig selv i det. Det afhænger af dagen.

Vi kan godt mærke på Kornelia, når der sker for meget omkring hende. Hvis vi skal for mange ting. Hvilket jo ofte er tilfældet i december, så vi skal virkelig koble af, når vi er hjemme. For når de er ude, så er de jo på – ikke kun til julearrangementer og juleafslutninger, men også i hverdagen generelt. Der er børn, pædagoger og lærer omkring dem hele tiden! Så når vi er til noget, hvor der så ydermere også er forældre, søskende og måske endda også bedsteforældre, så er de små altså i mine øjne ofte en smule på overarbejde. Og sådanne arrangementer falder nærmest alle sammen indenfor en uge eller 14 dage; lillesøsters børnehave, dans, håndbold, skole og musik.

Jeg har derfor i år valgt at skrue væsentlig mere ned for julen herhjemme, også rent fysisk med pynt osv. For det første har vi ikke særlig meget julepynt – både fordi alt vores julepynt gik til nede i kælderen på grund af vandskaden sidste år og jeg har besluttet mig for ikke at fare ud og hastekøbe alt muligt ind, fordi jeg for det andet faktisk har tænkt at det “larmer” meget herhjemme med alt det pynt. Hjemme skal være roligt, da alle andre steder skriger på kravlenisser, gran, lyskæder, julegaveproduktion til forældre, glimmer, kunstig sne og julehjerter.

Vi plejer at give pigerne kalendergaver hver dag. Ikke i år. De får en adventsgave hver søndag. Ikke noget vildt og de får to næsten ens gaver. Jeg gider ikke skabe en forventning hos dem, om at der skal være en gave hver dag. Har gjort mig en del overvejelser om, at det jo ikke er dét jeg vil have at julen skal handle om for dem.
Vi har dog en nissedør, hvor Nisse Bertil bor, men det er virkelig begrænset hvor meget nisseballade han laver. Både fordi jeg oplever at overraskelsen er meget større, når der går nogle dage mellem og også fordi jeg helt ærlig ikke orker at rydde op på toiletpapir, gryn, ris, tape osv hver dag.

Julemusikken spiller dog ofte herhjemme. Hver dag faktisk. Den ellers daglige musik er bare skiftet ud med en jule-playliste, så jeg tror egentlig bare pigerne nyder at der er kommet nogle nye sange, og for mig er det skønt med nogle af de gamle juleklassikere (+ lidt nyt) som er med til at få julestemningen frem hos mig. Vi bager ikke sådan rigtig hjemme ved os. Heller ikke i december. Og når der gør, så er det noget jeg hurtigt får overstået når pigerne sover. Fordi jeg får akut lyst til noget eller fordi der skal bages til noget. Pigernes julebag består derfor af pebernødder som de har bagt med deres overskudsmoster og vist også lidt i børnehaven+SFO’en, så det må være nok. Som sagt prøver jeg at lave så få ekstra-ting med dem her i december, for som min veninde skriver, så tror jeg faktisk godt vi kan drukne magien med for meget jul.

Vi ser dog Nissebanden med pigerne om eftermiddagen, så sidder vi sammen og ser det mens vi taler om det der sker. Hvis de spørger. Ellers sidder vi bare. Slapper af og er tilstede! Og så har vi et pyntet juletræ midt i stuen. Som noget af det eneste pynt derinde. Juletræet blev pyntet af Kornelia, da Leonora ikke rigtig kunne holde til det på grund af høj feber. Men de hyggede sig og jeg hjalp med at sætte kroge på kuglerne, de stod selv for pyntningen. Jeg troede det ville kræve jeg skulle sidde på mine hænder for ikke at blande mig, men hun/de var så gode til det og jeg nød at se deres glæde over at få lov.

img_2691

Vi har nogle enkelte dage lavet hjemmelavede julegaver med pigerne, hvor de hygger sig med at tegne og lave perler, som de også ofte gør de andre 11 måneder på året, så det eneste der er ændret på den front er vist bare at tingene bliver pakket ind. Jeg har bevidst ikke pigerne med på julegaveshopping, både fordi jeg ved at det ikke er hyggeligt for dem og fordi jeg kan få det hurtigere ordnet alene eller online, når de sover, så jeg kan bruge tiden på noget mere børnevenligt sammen med dem.

Min søde veninde nævner hendes egne forventninger til julehyggen og julestemningen i hendes indlæg. At den krakelerer en smule, når virkeligheden rammer. Hvorfor hun bliver irriteret. Jeg forstår hende 100%! Jeg har også selv haft og har dem til dels nok også selv, altså disse forventninger. Jeg har påduttet mine børn den og er blevet irriteret over deres manglende arrangement i mine planer. Det var også en af grundende til jeg i år valgte at skrue helt ned. Jeg gider ikke være irriteret på mine børn over det. For det bliver jeg. Gang på gang. For de er kun børn. Og kan jo ikke være i sådan julehejs hele tiden. Mine døtre kan i hvert fald ikke. Og mine forventninger til vores og dermed deres jul, må ikke blive det de oplever julen er. En måned med forventninger. Om udelukkende godt humør, julepynteri i fællesskab, småkagebagning osv osv. Ja alt det min veninde jo også gik og drømte om at deres jul skulle indeholde. Indtil virkeligheden ramte og hun stod med meget af det selv.

Vi mødre bliver klogere. Og jeg synes det er så super vigtigt at min veninde skrev det indlæg. Det var ærligt, velformuleret og et oprigtigt billede af, hvad julen jo også er, for de fleste af os i hvert fald, med små børn. En debat der er værd at tage, for de sociale medier, hvor vi mødre jo mange af os befinder os, er ikke med til at give det ærlige billede, synes jeg ikke. Der bliver postet billeder af fine glasurpyntede småkager lavet sammen med børnene, en pyntet juletræ, flotte indpakkede julegaver og nissedrillerier. Jeg gør det også selv, både på Facebook, Instagram og Snapchat. For det er også for mig “steder”, hvor jeg gerne vil dele de hyggelige ting. Og ikke skrigende børn, pletter i sofaen fra chokoladejulekalenderen, vasketøj, kedelige madpakker eller mig der nogle gange har lyst til at flytte hjemmefra – bare lige resten af eftermiddagen/aftenen. For det er også hverdag for os. Også i december. Derfor valgte jeg at give mit (alt for lange!) svar til min venindes indlæg.

Jeg synes julen skal være børnenes fest, så det er vi forældres ansvar at skabe de bedste rammer for at børnene har overskud til at kunne nå at opleve og have det sjovt til denne fest. Inden den pludselig er forbi og de skal vente et helt år på den igen..

Hvis du er nået helt herned i indlægget, så tak for din tålmodighed. Og nu vil jeg gerne have dig til tasterne. Smid en kommentar om, hvordan julemåneden er hos dig? Og har du børn, kan du så genkende nogle af de ting jeg skriver? Eller er jeg helt håbløs og burde tage mig sammen og skrue mere op for julen igen? Altså uden at kamme helt over i Gertrud Sand..

Rigtig glædelig jul!

Psst – husk lige at deltage i min adventskonkurrence lige HER.

   

3 kommentarer

  • Stine

    Nu er mit barn blot 2 år og går ikke til noget. Så er er ingen arrangementer som vi skal til. Boligforeningen juletræ glemte vi- det ærger mig dog lidt.
    Faren har højsæson på jobbet og derfor er på søndag faktisk den eneste fridag i weekenden han har i december og der sætter derfor også en begrænsning.
    Vi har ingen nisse og ingen julekalender. Regner ikke med hun skal have en pakkekalender næste år hellere. Men måske nissen kigger forbi. Din idé med ar det sker ind i mellem er ret fin.

    Vi har ikke bagt. Har haft tænkt tanken, men ikke orket endnu og det generer mig ikke.

    Så faktisk en meget rolig december, men er godt bevist im at det nok er meget lettere når man kun har et barn på 2 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fint et indlæg veninde – og nej vi er da vist meget enige 😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Tak veninde! Og ja, der er bare pludselig så meget at se til, når man har mere end et barn.. Som om december måned blev kortere. Pyhh. Kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3. søndag i advent - vind Familiens Juledagbog