Jeg føler mig ensom... #4

Jeg føler mig ensom… #5

Nu kommer femte del af mine indlæg om ensomhed. Du kan læse de første dele lige HER, HER, HER og HER.

Martin har aldrig bedt mig om at blive hjemme. Det ville han aldrig gøre. Han opfordrer mig derimod til at mødes med mine veninder, tage på ture, rejse på weekend med en veninde, gå i biffen, tage ud og spise noget lækkert mad, gå til fester, få besøg, pleje mine venskaber og gøre noget for mig. Jeg tror han har kunne mærke min ensomhed, før jeg selv er blevet opmærksom på den. Han kender mig bedre end jeg selv gør. Det lyder som en kliché, men sådan er det altså. Og jeg er lykkelig for at have det sådan. Trygheden i at vide at han har min ryg. Altid. Jeg har nok bare brug for at andre også har den. Den er nemlig stor min ryg.

Det handler nok også lidt om at pigerne efterhånden ikke er så afhængige af mig mere. Nogle ville måske overveje at få barn nr tre, når de første var blevet så selvkørende som vores er. Vi har ingen blebørn, ingen der bruger sut og de sover godt, (for det meste) i deres egen seng. Vi har et skolebarn og en i børnehave. Så det er dejligt. Det er nemt og fritid er en mulighed. Og jeg skal ikke have flere børn. Jeg vil gerne have venskaber der er tætte, trygge og stabile.

Jeg klager ikke over de veninder jeg har, bestemt ikke. Jeg har, som tidligere beskrevet, et par stykker jeg er forholdsvis tætte med og jeg vil ikke have dem ud af mit liv. Jeg har bare brug for at få en veninde der er fysisk og mentalt tæt på mig – en med samme interesser (hvad de så er, ud over bloggen.. haha!) og som vil være veninde med én med to børn og kan holde ud og har lyst til at mødes, have besøg, gå ud med, besøge og tale med sådan én som mig. Det lyder helt ynkeligt og nærmest som en kontaktannonce, når jeg får det ned på skrift, men prøver at være hudløst ærlig i dette indlæg – tabuer skal jo tales væk og det prøver jeg på. Jeg gør det for at få jer til at forstå min situation. Uden at vide, hvad det ville ændre for mig. Men jeg plejer at få det godt af at skrive mig ud af de svære tanker, så måske det allerede hjælper bare at sige (skrive) det højt.

Kender du følelsen af ensomhed? Har du nogle gode råd til mig?

ensomhed5

   

6 kommentarer

  • Lise

    Jeg kunne SÅ meget selv have skrevet dine indlæg. Det skræmmende ved det er at jeg aldrig før har tænkt det som ensomhed. Tak fordi du hjalp mig med at sætte ord på den følelse der indimellem rammer mig så pokkers hårdt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Venskaber kommer og går, men nogle varer for evigt. Hun skal nok dukke op, og passe ind i din verden, hvis hun er den rigtige. Det lyder som en kæreste, men vi piger har brug for vores veninder på næste samme måde, som et forhold. Jeg er sikker på, at lige præcis du nok skal den veninde, som passer ind i din dynamik, og du i hendes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Hej Lea,
      Tak for din søde kommentar.
      Jeg har et par veninder som du beskriver, men med børn kæreste, job osv, så er det som om månederne mangler uger, ugerne mangler dage og timerne i døgnet er for få til at nå at være tætte. Til at komme derind man var og griner så tårerne triller og maven gør ondt, hvor samtalerne ikke afbrydes af børn, søvn, madlavning og alt der imellem, hvor drinksene bliver delt ud på de sene nattetimer i byen og hvor kaffen når at blive kedelig og kold før den bliver drukket. Jeg mangler tid. Både til at finde mere ro i mine timer alene og overskud til at finde nye veninder samt pleje dem jeg har og værdsætter højt.
      Kh Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det har været så givende for mig at læse dine indlæg omkring ensomhed. Jeg har længe vidst at jeg i bund og grund er ensom og jeg savner at have den der veninde som er helt under huden på mig – og jeg på hende. Jeg troede at jeg var den eneste med den følelse – det føles rart at vide at jeg ikke er alene. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan genkende meget af det, du nævner i alle indlæggene. Hvis det kan hjælpe, er der en gruppe på Facebook, der hedder “Smilet”, hvor personer med ensomhed samles – der er også en gruppe separat for Nordjylland.Jeg ved ikke, om det kan hjælpe lidt, ift. at finde flere veninder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • R

    Kan godt genkende mig i alt du skriver. Dejligt at du bryder nogle tabuer omkring emnet, jeg vil tro der er flere der har det på ca samme måde. Tror også, for min del, at det handler om at de venskaber jeg har fået de sidste 8-10 år handler meget om børnene, at børnene leger godt sammen og at det er “praktisk”/nemt, men at nu hvor børnene er knap så afhængige af en mere så har man måske ikke helt så meget til fælles alligevel – eller at jeg måske har nogle andre behov, at jeg i større grad ønsker venninde-hygge-tid og alt det du nu nævner i indlegget. Jeg ved det ikke.
    Men hepper på dig og håber du får nogle gode venskaber op at køre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg føler mig ensom... #4