Jeg føler mig ensom... #5

Vi skal hjælpe hinanden ud af ensomheden!

INDLÆGGET ER SPONSORERET

Hold da op! Det hjælper virkelig at åbne munden. Jeg har fået så mange søde, betænksomme, kærlige og helt igennem vidunderlige beskeder og hilsner på mail, sms, kommentarer her på bloggen, Instagram og snaps til mine fem seneste indlæg. I disse indlæg beskrev jeg nogle af de følelser af ensomhed, som jeg oplever her i mit voksenliv. Det var beskeder fra læsere som jeg personligt ikke kender, kvinder jeg perifert kender og mine nærmeste veninder og familie. Det var beskeder om jeg var okay, om jeg havde lyst til at mødes, forklaringer på den manglende kontakt, samt kærlige håndsrækninger og kommende invitationer om tid til at hygge, tale og være sammen.

Som udgangspunkt blev min følgeton om ensomhed kun udgivet, da jeg havde brug for at “gøre op”. Med mig selv. For at få sat ord på de tanker jeg til tider går rundt med. Det hjælper at tale om tingene eller få dem skrevet ned og jeg havde brug for at mærke efter, hvordan jeg kunne ændre på min ensomhed-følelse eller finde ud af om det er noget jeg skal gå med og “lade gå over af sig selv”.

Jeg fandt ud af at jeg kan ændre på det! Og det skal jeg gøre, da jeg ikke ønsker at følelsen af ensomhed bider sig fast i mig – den følelse må ikke blive permanent og dermed blive pinefuld og gøre mig bange. Bange for at være mig, for at tro at jeg har noget at byde på eller er noget værd for andre. For det er jeg!

denstorestrikkefest

Jeg ved at jeg ikke er alene om at føle mig ensom, for omkring en kvart million danskere føler sig ensomme og derfor har innocent og Røde Kors denne vinter igen valgt at sætte fokus på ensomhed.
Det gør de ved at invitere til Den Store Strikkefest!

Alle kan være med til Den Store Strikkefest og det støtter et rigtig godt formål. Grib strikketøjet og få brugt garnresterne og strik små huer til innocents smoothies. For hver hue donerer innocent 2 kr. til Røde Kors, der blandt andet hjælper unge og ældre ensomme gennem et bredt udvalg af aktiviteter. Du kan se mønstre på huerne lige HER og så skal du efterfølgende sende dem til: innocent, Ragnagade 7, 2. th., 2100 København Ø, senest den 31. juli 2017.

Lad os alle sammen hjælpe hinanden gennem ensomheden – tal med dine nærmeste, det hjælper at tale om det. Du skal åbne munden, hvis du føler dig ensom!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg føler mig ensom... #5