Aalborg Teater - Hair

Dyreparken i Kristiansand

REKLAME

I morges, da vi trissede stille og roligt rundt inde i vores fine hytte var der pludselig et stort sørøverskib udenfor vores vindue. Lige udenfor vores vindue. Pigerne strøg selvfølgelig hurtigt ud af døren og jeg efter. Jeg er aldrig vågnet op med sørøvere på dørtrinet. Det var en helt fantastisk oplevelse, både for store og små. Når man som forældre ser glæden, nysgerrigheden og ens børns umiddelbare udstråling, når de er i situationer, hvor de både er spændte, overraskede og lykkelige, så sker der noget. Det var helt vidunderligt for mig at se pigerne få denne oplevelse og det er så dejligt at være her.

img_5811

img_5802

img_5829

Vi har brugt dagen i Dyreparken og hvilken dag. Det er fuldstændig mageløst her og vi glæder os allerede til en ny dag ovre i parken i morgen. Vejret er helt perfekt – varmt, skønt og vidunderligt! Jeg forelsker mig i hver eneste lille krog af Parken og der er så mange mange ting at kigge på, prøve, opleve og se på hele tiden. Det er slaraffenland det her!

img_5832

img_5846

img_5851

img_5853

Det hele er så gennemført og parken har alt. Virkelig alt! Her er det fedeste vandland jeg nok nærmest nogensinde har set, som vi virkelig er nødt til at komme tilbage og opleve engang, når Leonora bliver lidt mere glad for vand. Vandlandet består, blandt andet af en kæmpe hoppebude i et stort bassin, hvor man kan hoppe på hoppepuden direkte i vandet. Massevis af rutsjebaner og lignende. Der er en forhindringsbane ude på søen også – ene oppustelige forhindringer på vandet. Jeg vil prøve at se om vi kommer forbi i morgen, så kan jeg tage et par billeder af det. Der er så meget at jeg hellere må lade det være et indlæg for sig selv, hvis jeg får taget nogle billeder og vise jer.

I parken er der også en Zoologisk Have – her er masser af spændende dyr og du kan virkelig lære dem godt at kende, da der hele tiden er arrangeret en masse ting, hvor du kan lære meget mere om alle havens dyr. Vi har i dag set nogle af dem, men skal klart på lidt mere opdagelse i dén del af parken i morgen. Her er så mange ting, så vi prøver at planlægge om morgenen, hvad vi gerne vil nå på dagen.

Derudover er der også Kardemomme By i parken, som jeg glæder mig til at vise jer meget mere om, når vi har været mere grundigt på besøg i morgen og sovet der til mandag. Jeg glæder mig SÅ meget!

Hakkebakkeskoven er bestemt også værd at nævne og jeg glæder mig meget til at vi i morgen skal på tur med Hakkebakketoget og have en rundvisning af Klatremusen – pigerne glæder sig også enormt meget og har allerede fundet deres nye bamser frem, som de håber at få lov til at få med over i parken i morgen. Jeg tror vi lader dem være sammen med resten af vores ting, da der vist også skulle blive meget meget varmt i morgen og jeg måtte erfare i dag at min skuldertaske vist var blevet pakket lidt for rundhåndet – mine skuldre er i hvert fald ømme her til aften..

Dagen i dag bød på en masse fantastiske oplevelser. Vi har hygget os virkelig meget, spist lækker buffet på SOKO i området “Afrika”, vi har været på tur med Kaptajn Sabeltand i hans sørøverskib, der er blevet snurret rundt i tekopper, flyvemaskiner, hurtige rutsjebaner, kørt i tog, vi har set en masse dyr, sørøverforstilling, givet spøgelseshuset to forsøg, men opgivet og så har pigerne et par gange kørt på Bilbanen, hvor der sejler børnene i deres biler fra Norge til Danmark. Det er en mini udgave af den Colorline Superspeed færge vi sejlede med. Der er på banen skilte til Fårup og Aalborgtårnet er der også – det er så gennemført og ret sjovt at se.

img_5869

img_5868

Tilbage i Abra Havn spiste vi buffet og skyndte os ned i hytten for at få puttet to meget meget trætte børn. Vi har haft en skøn skøn dag, som jeg håber du kan fornemme i indlægget – det er jo altid lidt svært at få beskrevet stemingen helt som den var. En ny dejlig dag venter i morgen, hvor vi skal starte dagen med en tur på sørøverskibet med Kaptajn Sabeltand og hans besætning. Vi skal spise morgenmad med dem og jeg er meget spændt på, hvordan det bliver. Derudover skal vi i morgen også flytte fra vores skønne hytte over i Kardemomme By, så jeg er meget spændt. Vi har fået lidt bonusinfo om at vi i morgen aften skal smutte en tur op på “Nordisk Vildmark” for at se ulve, elge og de andre dyr være aften/nat-aktive. Jeg er spændt på om vi alle fire kommer afsted. Nu må vi se – det er også ligemeget om vi gør. På denne ferie gør vi lige det vi har lyst til og det er helt vildt dejligt med den frihed. Vi skal ikke nå noget og det er skønt at jeg har Martin til lige at minde mig om det engang imellem. Vi skal bare nyde, hygge og slappe af.

Vi kom hertil som landkrabber, men vi forventer at gå herfra som sørøvere i morgen!

img_5880

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aalborg Teater - Hair