Jeg gjorde det...

Rosacea – ansigtspleje og tips til bedre hud

Jeg har længe brygget på dette indlæg og produkterne har tidligere været lidt anderledes, men efter at have testet præcis denne sammensætning af produkter i over seks måneder, så mener jeg efterhånden at jeg har erfaring nok til at kunne udgive indlægget. Jeg blev for et ca et år siden ret hårdt ramt af rosacea

  1. Sprit ALTID dine hænder før du rører dig i ansigtet, både når du renser dit ansigt eller tager cremer/make up på.
  2. Ca. 1 gang om måneden sidder jeg med hovedet over en gryde med dampende varmt vand.
  3. Efter jeg har haft rosacea har jeg så vidt muligt holdt mig fra mælk, da der skulle være en sammenhæng mellem mælk og udbrud, så har desværre stort set droppet mælk.
  4. Drik omkring 2 liter væske om dagen.
  5. Skift betræk på din hovedepude mindst én gang om ugen – det har større effekt end man skulle tro, der sidder så mange bakterier og døde hudceller tilbage i hovedepuden efter en nattesøvn.
  6. Giv din hud luft – rens din hud af morgen og aften og lad den ånde i løbet af dagen ved at bruge en mineral pudder. Undgå at pakke ansigtet ind i foundation. Også selvom du har udbrud – find en god mineral pudder der passer til din hudfarve. Er din hud tør som min, skal du ikke gå efter en mat udgave, selvom det lyder til en god idé når ens hud fremstår fedtet og uren. En mat udgave til en tør hud giver ikke gode dækkeresultater, jeg taler af bitter erfaring.
  7. Det vigtigste råd må være at du skal lade være med at røre dig i ansigtet hele tiden – jeg sad før nærmest altid med en hånd i ansigtet. Hele tiden. Ikke af nogen bestemt årsag, mere en virkelig dårlig vane med at sidde dårligt foroverbøjet med hovedet hvilende på hænderne – i stedet for at rette mig op og sidde pænt. Jeg øver mig endnu på det sidste, men hånderne er primært væk fra ansigtet
  8. Skyl ansigtet i koldt vand, når du er færdig med at være i bad. Entet er du sej og giver også håret et boost ved at gøre det inde under bruseren eller også skyller du ansigtet i koldt vand ved håndvasken så snart du træder ud. Porrerne i dit ansigt har brug for det kolde gys efter et varmt bad. Du vil klart kunne mærke en forskel!
  9. Brug nedenstående produkter – de har gjort underværker for min hud og reddet mit selvværd. Når man pludselig rammes af rosacea i en alder af 30 år og jeg blev overrasket over, hvor meget det påvirkede mit selvværd. Jeg forstår godt, hvis unge mennesker synes det er hårdt, hvis de er ramt af uren hud. Jeg har altid været så heldig at urenheder var enkeltstående tilfælde der ramte mig sjældent. Sådan er det heldigvis blevet igen og jeg tror min hud holder sig pæn efter den hårde omgang rosacea jeg blev ramt af sidste år, på grund af de her følgende produkter.

 

 

pleje_ansigt

1/ Tromborg “Below 10 degrees cream

2/ Pudderdåserne “T-zone peeling

3/ Clinique “anti blemish solutions

4/ Tromborg “Detox face oil

5/ Avène “Micellar water

 Jeg er tilbage til mit undgangspunkt og det er helt fantastisk! Der er rigtig mange der har spurgt ind til, hvilke produkter jeg har brugt og bruger dagligt, for at pleje og passe på min hud. Jeg synes derfor det var vigtigt at få delt ud af mine erfaringer, da mange jo kan gå rundt med denne sygdom og har brug for hjælp eller gode råd. Dét kunne jeg i hvert fald godt have brugt. Skriv gerne nederst i kommentarfeltet, hivs I synes der er noget der mangler på min liste, både af råd og produkter. Jeg skal nok sørge for at få opdateret indlægget her.

Håber I alle får en skøn søndag!

   

5 kommentarer

  • Julie

    Tusind tak for svar! Du giver håb 😉 min hud er allerede ved at falde ret godt til ro efter kun en uge på Oracea. Var du på Tetracyklin? Håber, håber, håber at mit også vedbliver stabilt efter pillekur. Et sidste spørgsmål: er Tromborg cremen ikke meget fed her i sommerperioden? Har du et lettere alternativ? På forhånd tak for svar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Hej igen Julie,

      Jeg synes bestemt ikke cremen er fed her i sommervarmen. Den er virkelig lækker, men du skal selvfølgelig lige give den tid til at trænge ordentligt ind. Nogle dage har jeg kun brugt cremen om aftenen, efter jeg har givet ansigtet en god Detox Face Oil fra Tromborg. Så synes jeg ikke rigtig huden trænger så meget om morgenen. Specielt ikke de gange jeg har været ude i varmen eller sydpå – så tager jeg en parfumefri solcreme i ansigtet i stedet.

      Håber det var svar nok, ellers skriver du bare igen :-*

      KH Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg må prøve cremen! Venter nok til efter sommeren, har lige investeret i en anden “sommer”creme 🙂 har du erfaring med en rigtig god og let, oliefri solcreme til ansigtet, som ikke fedter? Jeg bruger la roche posay ultralight spf 50, men synes, den ofte får mig til at skinne i T-zonen. Ellers er den tyndtflydende konsistens jo rigtig fin!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Tak for gode tips. Håber du vil besvare lidt spørgsmål 🙂

    Har du prøvet medicinsk behandling også (cremer, piller..), og virkede det for dig? Jeg skal selv igang med Oracea antibiotika kur, efter at min hud efter noget tid er endt med at reagere negativt på både Soolantra og finacea cremerne.. så nu er jeg lige startet på hud-detox med milde Avene produkter fra apoteket for at genopbygge den ekstremt irriterede hud.

    T-zone peelingen hører jeg så meget godt om. Troede den ville være for skrap til rosacea. Bruger du den hver dag? Og har ingen negative reaktioner haft?

    Sidst, men ikke mindst: Er der en mineralpudder, du vil anbefale? Har ikke de bedste erfaringer med dækningsevne / finish. Slet ikke, når huden er i udbrud som nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Kære Julie,

      Tusinde tak for din kommentar og selvfølgelig vil jeg svare, i hvert fald så godt jeg kan. Hvor er det ærgerligt du ikke reagerer på cremerne længere. Jeg har ikke prøvet cremerne, men min læge sagde også dengang at de ikke er så effektive til problemerne under huden, så det har med at blusse op igen. Jeg fik pillekur og har intet oplevet siden, overhovedet.

      Ja, jeg var på et meget skrap pillekur i 30 dage. Jeg havde gået i over 3 måneder med udbrud og ingen af de cremer, behandlinger og lignende jeg forsøgte mig med hjalp. Naturligvis ikke. Jeg søgte derfor læge, som konstaterede at det var for sent med cremekuren mod rosacea. Jeg mærkede først en effekt af pillekuren efter næsten 3 uger, men så fik det også virkelig stærkt.

      Jeg stoppede med at bruge alt muligt og begyndte kun at vaske mit ansigt i micellar water, samtidig med jeg begyndte kun at bruge mineralpudder, sværger til bareMinerals, da de dækker godt, holder længe og samtidig giver huden luft. Du skal endelig IKKE købe en mat udgave, selvom jeg troede det var nødvendigt med alle mine udbrud/fedtet hud. Jeg køber den originale og brugte den dagligt i en periode. Nu er min hud 100% sig selv og ren, så jeg bruger kun mascara – det skal du glæde dig til at kunne igen og bare roligt, den tid kommer!

      Kan jo ikke smide hovedet på blokken for om T-Zone peelingen måske kan være for skrap til dig, men jeg ELSKER DEN! Den er ikke for skrap, den får mine porer til at forsvinde på magisk vis, så jeg får en pæn ensartet hud. Den får mine aller varmeste anbefalinger! Jeg bruger den hver dag både morgen og aften, når jeg har renset min hud af med micellar water, inden jeg putter ansigtscreme på.

      Til alt det her skal det siges at jeg endda har meget sart og tør hud, så selvom produkterne måske kan virke lidt skrappe, så passer de perfekt til mig. Sammensætningen er helt fænomenal og mit ansigt bliver renset tilpas, samtidig med at det får nok luft og fugt.

      Håber dette var svar nok ellers skriver du endelig bare igen. Pøj pøj med projektet.

      KH Kamilla

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg gjorde det...