Paris med børn

Jeg er sur hver dag.

Hvor ofte er du sur? Jeg er sur hver eneste dag. For jeg bliver sur over de mindste ting. Jeg bliver derimod sjældent vred. Der er for mig enorm stor forskel på at være sur og på at være vred. Jeg kan blive lynhurtigt sur over at Martin ikke har tømt opvaskemaskinen, hvis pigerne har hoppet i vores nyredte seng, hvis der er en fugl der har klattet på vores vasketøj der hænger til tørre udenfor eller hvis jeg brænder mig på ovnen.

Vred bliver jeg derimod ikke særlig ofte. Det er primært når enten jeg eller nogle jeg holder af bliver dårligt behandlet. Udnyttet, taget for givet, latterliggjort, ekskluderet, uretmæssigt irettesat, ignoreret eller på anden måde urimeligt overfuset.

img_3939

At være sur er for mig noget forbigående der ikke sætter sig fast i mig. Jeg tager det ikke til mig, hvis Martin bider af mig eller kommer til at sige ting i en diskussion, da jeg er helt klar over at sådanne ting ofte bliver sagt i kampens hede. Derimod er det helt anderledes, når det drejer sig om andre end Martin (og min nærmeste familie), hvor jeg virkelig tager deres ord til mig – på en meget uhensigtsmæssig måde! Jeg tænker over det i mange dage efter, vender og drejer hvert et ord der er blevet sagt og overanalyserer det til ukendelighed.

En diskussion kan selvfølgelig være nødvendig, da man jo ikke kan være enige om alt, men jeg bryder mig ikke om det. Jeg diskuterer faktisk ikke ret ofte med andre end Martin og mine forældre, hvilket jeg tror kan være et problem. For ofte bider jeg uenigheder i mig og undgår at tale om tingene med eksempelvis mine veninder. Det er jo vildt tåbeligt, men jeg orker det simpelthen ikke. Jeg er dog kommet frem til den konklusion at jeg skal blive bedre til at sige til og fra.

Mange tror at jeg er en der altid siger min mening. Det gør jeg derhjemme, men faktisk meget sjældent, når jeg er ude blandt andre. Jeg orker det ikke. Så lader jeg folk diskutere eller blot tilkendegiver min mening og “lukker den” for mit vedkommende. Jeg har nok lidt for ofte oplevet at folk bliver direkte vrede eller føler sig ramte, hvis man ikke er af samme opfattelse. Både når det drejer sig om egne og andres parforhold, børneopdragelse, rejser, økonomi, børns påklædning og holdninger om sociale medier.. Listen er lang.

Nu endte indlægget jo faktisk med at handle om diskussioner, hvilket ikke var meningen. Jeg tror jeg vil tage emnet om at være sur op igen en anden gang. Nu skal jeg lige have fundet en løsning på, hvordan jeg kan lade andre tåbelige ord flyve videre og ikke sætte sig fast. Det er nødvendigt kan jeg mærke, da de fylder alt alt for meget i mit hovede!

   

4 kommentarer

  • Jeg vælger at lade rigtig rigtig mange ting ligge – for jeg var engang med hidsig, og det gider jeg ærligtalt ikke bruge min energi på.
    Det er blevet rigtig meget nemmere med tiden, og nu fungerer det lissom bare.

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Jeg skal have øvet mig i at lade ting ligge herhjemme, hvordan gjorde du? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg gjorde det til en regel ikke at åbne min mund, før der var gået flere timer – for hvis jeg så stadig var sådan ægte sur, var det jo så reelt nok, men de fleste gange havde jeg faktisk glemt alt om det igen (;

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Super godt råd! Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Paris med børn