Jeg er sur hver dag.

Stilhed før stormen..

Hverdagen er stille og roligt i gang, men faktisk først sådan for alvor for os alle sammen på torsdag, hvor Kornelia starter i 1. klasse. I dag har hun været med mig på arbejde og det har været super hyggeligt. Det var muligt hun kunne komme med i dag, da jeg om tirsdagen har en kort arbejdsdag og hun jo kun skulle have været i DUS (SFO) i dag, for når skoleåret begynder så kan man vist ikke holde fri for at komme med mor på job.

Pigerne slapper derfor lidt ekstra af denne uge, når vi er kommet hjem fra arbejde og vi tager en slapper. Martin og jeg arbejder for at få vendt deres soverytmer tilbage til hverdags-mode, hvor de bliver puttet kl 19. Ellers bliver det simpelthen for hårdt for os alle fire, når vi for alvor skal være på dupperne.

Vores hverdag går snart 100% i gang, hvor der skal være helt styr på skole/børnehave/job, madplaner, indkøb, tøjvask, oprydning+rengøring, madpakker, legeaftaler, fodbold, musikundervisning og alle de ting der er derimellem. Jeg glæder mig til hverdagen og håber at jeg kan gå gennem de sidste seks uger på mit job uden sygdom.

På torsdag får jeg (forhåbentlig) en masse hjælpsomme svar fra lægen på alle de blodprøver jeg var oppe og få taget i dag efter job. Hun har bestilt en masse forskellige prøver, blandt andet blodprocent, stofskifte, lever- og nyretal, B12 niveau, blodlegemer og niveau på forskellige vitaminer, samt jeg fik lavet en lungefunktionsprøve, da hun mistænkte astma. Som jeg allerede fik svar på i dag, var rigtig rigtig god.

Nu vil jeg nyde endnu en tidlig og dermed kort vagt på job i morgen, hvorefter jeg skal hjem og vaske alt for mange kilo vasketøj fra sommerferien som jeg har udskudt og så vil jeg have styr på de sidste praktiske ting inden Kornelias første skoledag i 1. klasse. Åh, hvor bliver det bare en stor dag for både hende og os.

img_6416

img_6418

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er sur hver dag.