Fredagspizza

Hals er et ferieparadis

Nogle af vores aller bedste venner har for nyligt købt et sommerhus i Hals og vi har besøgt dem nogle gange deroppe efterhånden. Jeg elsker det allerede og drømmer mig væk til eget sommerhus og hygge med venner, gåture med familien og børnene der leger i græsset. Vi skal ikke have et sommerhus. Vi har om få dage haft huset her på Brombærvej i 2 år og er langt fra færdige. Jøsses, hvor mangler vi meget i det hus der bare lige skulle have en klat maling. Jeg kan give mig til at tude over at jeg ikke engang kan se en ende på det her renoveringsprojekt, så det sidste vi skal have er endnu et. Både af økonomiske årsager, men også tidsmæssigt.

img_9078

img_9079

Jeg gad godt at vi om mange år kunne købe et hyggeligt lille sommerhus i Hals, selvom jeg har fundet ud af at Martin og jeg slet ikke deler samme sommerhus-stil, men drømmene kan ingen jo tage fra mig. For mig skal et sommerhus være en lille fiks sag, hvor det man primært skal lave er at være. Bare have tid til at være, overskud til at spille et brætspil, ro til at læse en bog, lyst til at gå en tur og tid til at slappe af. Sommerhuset skal have skabene fyldt med forskellige tallerkner, brætspil, vin, varme trøjer og ekstra dyner til de venner der spontant vælger at overnatte. Hvor fint kunne det ikke lige være?

img_9106

 

img_9089

Jeg synes Hals er et pragtfuldt område – det er en by med liv, et skønt sommerhusområde, lækker børnevenlig sandstrand og mange hyggelige tiltag om sommeren med loppemarkeder og lignende. Måske vi om 5-10 år får mulighed for at købe et hus deroppe. Så skal jeg i hvert fald som minimum have fundet mig et job og vi skal være færdige på Brombærvej. Altså begge dele skal jeg jo selvfølgelig uanset, jeg gad bare godt at der også rundt om et af de fremtidige hjørner kunne vente et sommerhus til os. Så måske jeg skal bruge de næste 5-10 år på også at overbevise Martin om at sjæl vinder over nybyg i et sommerhus.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagspizza