Outfit med jeans til fødselsdag

To år på Brombærvej

Nu har vi haft huset her på Brombærvej i to år og det er slet ikke til at forstå. Jeg synes tiden er fløjet afsted og kan slet ikke begribe at der er gået TO år. Vi er hverken helt eller halvt færdige og dét var jo slet ikke meningen. Vi er meget glade for at være her, men vi er også sådan for alvor ved at være trætte af ombygning, håndværkere og renovering. Vi vil være færdige NU. Det har næsten hele tiden været et skridt frem og to tilbage, men det tager jo tid, når vi gerne vil gøre det ordentligt. Håndværkerne har travlt her i Aalborg og de skal vente lidt på hinanden på skift, når en renovering er så omfattende som denne.

img_9418-e1506933691461

Jeg havde håbet og ærlig talt også troet at jeg på nuværende tidspunkt ville sidde i et helt færdigt hus, hvor jeg kunne vise rundt og være mentalt ude på den anden side af beslutninger, bekymringer, frustrationer og kedelige ting. Men nej. Vi er her endnu. Lige midt i det hele. Med en kælder vi endnu ikke har taget i brug, da vi med en vandskade tilbage i 2015 fuldstændig mistede modet på den her renovering. Vi orkede ikke mere. Vi har sidenhen heldigvis fundet gejsten tilbage, men der har bare været så mange ting der har fået skår i glæden ved det at det kan være lidt svært at holde fokus på at vi skal være færdige. Vi kan lukke døren ned til kælderen og for en stund glemme at halvdelen af vores hus endnu ikke er i brug.

Vi har en deadline der hedder jul 2017, da vi skal holden jul her på Brombærvej for første gang. Jeg tør endnu ikke glæde mig helt, da jeg er nervøs for om det bliver. Vi er fuldstændig afhængige af andre i denne proces, hvornår har de tid, hvad er deres pris og kan de tilbyde den løsning vi ønsker/har fået anbefalet. Det hele er svært lige nu og jeg ville nogle gange ønske vi bare var flyttet ind i det. Ind i alt det gamle vi købte og hen ad vejen tog et værelse af gangen for dét her har ikke været sjovt. Jeg håber at vi når vi engang forhåbentlig er færdige her på Brombærvej, så kan vi se det som vores hjem og ikke et evighedsprojekt der hiver energi, overskud og husejer-glæde ud af os. Pyh!!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit med jeans til fødselsdag