Hjælp til fladt og fint hår

Lav din egen surdej

I mandags besluttede jeg mig for at få startet op for nogle forskellige projekter herhjemme. Det drejer sig blandt andet om at jeg vil til at bage noget mere – burgerboller, flutes, pitabrød, pizzabunde og grovboller til madpakken. Derudover har jeg også besluttet at jeg så hurtigt som muligt skal have styr på vores garderober med efterårs- og vintertøj, få ryddet op og sorteret i et par (alt for store) bunker med dokumenter/magasiner/børnetegninger osv., sortere i pigernes legetøj og sidst, men bestemt ikke minst – få sat de ting til salg, som vi ikke længere bruger/pigerne er vokset ud af. Jeg glæder mig allerede og jeg vil tage jer med på salgsrejsen, da jeg har et spændende projekt i ærmet her på bloggen.

Første projekt er at få lavet min egen surdej, da jeg tænker det er ret nødvendigt for at kunne lave noget ordentligt brød, det bilder jeg mig i hvert fald ind, så nu skal det have et seriøst forsøg. Jeg regner bestemt med at dele flere opskrifter herinde på det bagværk jeg ender med at lave og det håber jeg I kommer til at kunne lide. Det er ret simpelt at lave en surdej og du skal kun bruge 4 ingredienser: vand, mel, skål/krukke med låg, redskab til at røre med.

img_9421

Ingredienser:

· 2 dl vand
· 3 dl hvedemel – jeg brugte en økologisk hvedemel

Fremgangsmåde:

· Hæld mel og vand sammen i skålen til du får en ensartet dej.
· Luk låget til og lad skålen stå på køkkenbordet.
· Når surdejen begynder at boble, hæve op og får en syrlig duft, så er den klar til brug.
· Helst tre gange om dagen skal du røre i surdejen.
· Det er vigtigt at du i starten husker at “fodre” din surdej – også selvom du ikke umiddelbart skal bruge den. Du skal tage samme del fra surdejen, som du “fodrer” den med, så surdejen består af samme mængde hele tiden. Du “fodrer” din surdej ved at komme med og vand i den ca hver anden dag.
· Aftenen før du skal bruge din surdej, så kommer du 1 dl vand og 2 dl mel ned til din surdej. På bagedagen tager du så blot den del du skal bruge

Passer du godt på din surdej, så kan du have den i flere år og få glæde af dejen, når du bager. Jeg kan huske at min morfar, der var gammel bager med egen bageri, havde en surdej stående bagerst i køleskabet. I flere år! Og han (sammen med min dejlige mormor jeg stadig er heldig at have) bagte verdens bedste rugbrød. Jeg tror jeg vil spørge min mormor om jeg må få opskriften fra hende.

Skriv endelig en kommentar, hvis du har nogle spørgsmål, så vil jeg forsøge at svare så godt jeg kan. Eller skriv en kommentar, hvis du har et godt råd i alt det her surdejs-projekt. Noget jeg skal huske, være opmærksom på eller noget jeg skal prøve.

img_9420

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp til fladt og fint hår