Feriekasse Leonora 2017

Gohexa legemåtter

Jeg er helt vild med legemåtterne fra GOHEXA og det er mine piger også. Nok egentlig mere end jeg, men kender I ikke godt det der med at ens børn har noget legetøj som man selv er helt vild med. Jeg er faldet pladask for GOHEXA legemåtter, da jeg synes de er et super godt “legetøj”, kvaliteten er i top, de er nemme at bruge for pigerne og så mener jeg virkelig at de styrker kreativiteten ved pigerne. Legemåtterne er jo i sig selv ikke noget legetøj, men de samler virkelig legen for pigerne, både når der leges med LEGO, Playmobil, blandede figurer og Martins gamle biler. Jeg tror jeg skal have fundet alt det Sylvanian Families frem vi har ude i garagen, da jeg er sikker på det også ville passe perfekt til legemåtterne.

Kort fortalt er legemåtterne 6-kantede måtter med forskellige grafiske print. Materialet er som musemåtter og kan vaskes i vaskemaskinen, hvis det bliver nødvendigt. Legemåtterne fra GOHEXA er fantastiske for pigerne at lege med, for de glider ikke rundt på gulvet. Måtterne bliver liggende, selvom pigerne kravler rundt på dem, deres figurer kan også sagtens stå derpå uden at vælte for måtterne er i sådan et lækkert fast materiale.

GOHEXA legemåtter findes på nuværende tidspunkt i 12 forskellige varianter, indenfor 3 serier; village, planets og roads. Du kan finde alle måtterne lige HER, samt se de tre forskellige mini legemåtter lige HER.

Det er meningen at måtterne skal rulles sammen og opbevares i et rør, når de ikke leger med dem, men de har endnu ikke været pakket væk herhjemme for pigerne har leget med måtterne hver eneste dag siden de fik dem. Jeg tror vi alle glæder os ekstra meget til kælderen bliver færdig, så pigerne kan få lov til at lade måtter og alt det de har bygget op stå fremme på gulvet i længere tid. GOHEXA legemåtterne er med til at samle pigernes leg og de får mine varmeste anbefalinger. Få dem skrevet på jeres børns ønskesedler – det er et fantastisk produkt!

img_9154

img_9156

img_9168

fullsizerender

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feriekasse Leonora 2017