The New Wuaw

Rockulven på Aalborg Teater

Kornelia og jeg havde inviteret vores to bedste veninder med i teatret i torsdags for at se den nye forestilling på Aalborg Teater – Dannarkspræmieren på Rockulven. Jeg er stadig helt høj efter oplevelsen! Jeg var en smule nervøs for om jeg skulle have Kornelia med derind for jeg var lidt bange for om det var for voldsomt, højt og uhyggeligt. Det var det bestemt ikke og jeg overvejer allerede nu om jeg skal have bestilt en ny omgang billetter og så tage både Martin og Leonora med ind og se forestillingen.

f1b3592a-7144-4457-bcfe-3f9d272d403e

Her er beskrivelsen fra Aalborg Teaters hjemmeside om Rockulven:
Rockulven er en eventyrlig og storslået musical baseret på Brdr. Grimms eventyr om Ulven og de syv gedekid; om kærlighed, forældrerollen og om tiltrækningen mellem det tamme og det vilde. Scenen er befolket med geder, grise, får, en yderst musikalsk abe og mange andre sjove, livlige og fantasifulde dyr.

Jeg har lavet en anmeldelse af forestillingen, som jeg faktisk plejer at gøre, når jeg har været i teatret. Det må være dejligt for skuespillerne at kunne læse publikums oplevelse af deres optræden.

skaermbillede-2017-11-09-kl-10-25-28

Jeg har givet Rockulven intet mindre end seks stjerner og det er helt ærligt fuldt fortjent. Samlet har Rockulven fået 5,6 stjerner af publikum, så jeg er ikke ene om at synes virkelig godt om denne forestilling. Mit aller bedste råd er at samle hele børneflokken og få booket billet inden der er udsolgt. Jeg synes bestemt at anbefalingen på 7 år er sat for højt – de mindste kan også sagtens være med! Der var stående applaus i torsdags og det var SÅ velfortjent.

Rockulven spiller på Aalborg Teater indtil 16. december og det tager ca 2,5 time inkl. pausen. Der er mulighed for at sætte en booster i sæderne i salen så de mindste også sagtens kan se hele forestilingen uanset hvor de sidder. Du kan booke billetter lige HER. Håber I får mulighed for at komme afsted og opleve Rockulven på Aalborg Teater. Og så håber jeg inderligt at det bliver besluttet af de norske instruktører at de vælger at udgive sangene for de var helt fantastiske! Kornelia og jeg går stadig og nynner dem uden helt at kunne dem jo, desværre.

0b419872-5008-449f-8e72-2335b857eb8b

Kornelia var meget spændt, da vi smuttede ud af døren. Hun havde selv bestemt hvad hun skulle have på og jeg synes hun så super fin ud i sin nye Fridolina nederdel (250,-) og Fanny sweatshirt (400,-) fra The New.

b3cdd863-7c1d-4aa2-8255-d870432c8402

Der er en masse forskellige fine forestillinger i kalenderen hos Aalborg Teater, blandt andet Karlsson på taget som jeg i hvert fald skal have bestilt billetter til.

Vi var inviteret af Aalborg Teater for at se Danmarkspræmieren på Rockulven

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The New Wuaw