Wheat flyverdragt

Nye tanker i stuen..

Jeg drømmer om at lave om hjemme hos os, ikke mere renovering, men i indretningen. Jeg er sådan helt ind til benet træt af vores sofa, spisebord og alle de unødvendige møbler vi har i husets største rum. Det er meningen at stuen skal være forholdsvis tømt for møbler, så vi kan lade de møbler vi vil have deroppe “larme” lidt.

Vores område med sofa og tv er nok dét jeg er mest irriteret over og nok primært fordi vores sofa er så… ved ikke engang, hvad det er den har gjort mig, men jeg er virkelig træt af den. Drømmer om en simpel lædersofa uden chaiselong – helt enkelt og nok en anelse gammeldags, men jeg synes den ville passe super godt ind hos os. Jeg vil gerne have vores billedehylde ned og slippe for at tørre den af for støv (hvad tænkte jeg på, da den blev sat op..!) og så vil jeg gerne have et maleri på den hvide væg mellem den grå væg og skydedøren. Derudover skal jeg have fundet mig nogle smukke puder som er forskellige i materialer og farver – jeg aner dog ikke helt, hvor jeg skal lede efter de helt rigtige?! Har du nogle gode forslag?

_3stue_3

_2stue_2

Jeg drømmer om et nyt spisebord – tre meter langt og ca 1,20 meter bredt og jeg har egentlig i mange måneder troet at det skulle være et nyt bord i hvidt uden plader, men har forelsket mig hovedkuls i et plankebord i eg. Det viser sig dog er et større projekt med sådan et stort plankebord, men måske jeg engang får sådan et smukt bord hjem i stuen. Det håber jeg!

Når vores kælder engang (forhåbentlig snart!) er færdig, så skal vi har alle de andre ting ud af stuen og ned i kælderen – det eneste der bliver oppe det er højtaleren, en masse grønne planter og vores gulvlamper. Vi skal også have to nye lamper over spisebordet. Vi er meget i tvivl om hvilke det skal være, så kom gerne med et forslag i kommentarfeltet.

Uanset om vi får et nyt spisebord eller ej, så har vi fået et super smukt kæmpe stort tæppe til at have under spisebordet. Det er i sådan nogle råhvide, lyserøde og lyseblå nuancer – meget svært at forklare, men jeg glæder mig til at vise jer det, når vi får det hjem til os. Er selv meget spændt på, hvordan det kommer til at se ud.

_1stue_1

stue

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wheat flyverdragt