Påskeferie 2018

En måneds radiostilhed

Der skulle åbenbart gå præcis en måned før jeg havde overskud til at sætte mig ved tasterne igen. Og det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at blogge, men jeg har bare haft så meget andet at bruge mine frie øjeblikke på, så jeg har stort set ikke haft tid. Nu skulle der snart være styr på mit projekt og jeg glæder mig så meget til at løfte sløret for min hemmelighed.

Der er sket rigtigt meget siden jeg sidst tjekkede ind her og der er et par ting jeg gerne vil dele med jer, så de kommer lige dryssende her den næste tid.

I weekenden var jeg i København med min søster, da jeg fik billetter til Sam Smith af hende i julegave og vi havde besluttet os for at tage en hel weekend derovre. En helt vildt god beslutning. Det har været en fantastisk weekend, hvor vi har spist lækker mad, drukket vin og øl, fået snakket om en masse ting, shoppet og gået +52.000 skridt rundt i skønne København, der var fyldt med forår og viste sig fra sin bedste side.

Jeg er blevet 32 siden jeg var herinde sidst og har ikke kunne mærke den store forskel, udover at jeg har fundet ud af at min fødselsdag vist efterhånden betyder mere for mine børn end den gør for mig. Jeg er vist bare blevet voksen på dette punkt, men det har jeg da ikke lyst til. Jeg håber at en lille smule af barndommens glæde finder mig i løbet af det her år – det ér bare sjovere at glæde sig til sin fødselsdag end bare at tænke at det jo bare er en onsdag, hvor der er flag i stuen og der bliver lavet morgenmad til mig. I påsken holdt vi min fødselsdag for familien, så den helt store fejring var overstået, da dagen kom. Martin overraske mig for vildt med den mest vanvittige gave ever – dagen før min fødselsdag drønede han til Aarhus for at hente intet mindre end to virkelig smukke Lars Calmar skulpturer.

47712ba9-35c9-4cea-9c33-c996bb91623d

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Påskeferie 2018