Dermaroller til ansigtet

Om at få fjernet mandler som voksen…

Som udgangspunkt vil lægerne helst ikke anbefale at man som voksen får fjernet sine mandler, men i mit tilfælde var det virkelig nødvendigt og i fredags efter kun en uges ventetid troppede jeg op på sygehuset for at få fjernet mine mandler.

Sikke en omgang. Nu er det mandag og smerterne er faktisk blevet værre og værre. Dette var jeg blevet gjort opmærksom på, da det skyldes at de to ret store sår jeg har i halsen er ved at hele. AV! Det ser frygteligt ud i min hals og jeg går rundt på konstant stærkt smertestillende medicin, men det føles stadig som en ret slem omgang halsbetændelse. Dén følelse kan jeg jo roligt sige at jeg kender alt til, så det er ikke noget der har overrasket mig.

Hånden på hjertet må jeg også indrømme, selvom det gør MEGA ondt og jeg er meget hæmmet både med at synke, spise, tale, være oprejst, tage mig af pigerne og føler mig dårlig, så havde jeg faktisk helt ærligt troet at det gjorde endnu mere ondt. Det er helt forfærdenligt og ville ønske jeg kunne undgå det, men når det ikke har været en mulighed for mig, så er jeg slet ikke i tvivl om at jeg også havde valgt den løsning her, hvis jeg havde et valg og var 100% klar over de smerter her.

I dag bankede det på døren (vi skal virkelig have købt en ringeklokke!) og jeg blev overrasket med blomster fra min svigerinde og svigerforældre. Så fine og de passer perfekt på de smukke tulipaner jeg fik fra mine forældre, da jeg kom hjem fra sygehuset. I baggrunden kan man faktisk lige se et lille glimt af min skønne gave til Mors Dag – et par super lækre lyserøde Nike sneaks. Jeg elsker at blive forkælet!

a01156d3-ee79-43c9-ada3-cd12ee0c0218

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Dermaroller til ansigtet