Om at få fjernet mandler som voksen...

Aalborg Zoo med legeplads og gratis grillområde

Dagen før min operation i fredags var vi en tur i Aalborg Zoo, hvor vi elsker at gå tur. Både for at se dyrene på forskellige tidspunkter, men også bare for at gå en tur. Aalborg Zoo er en rigtig smuk park at gå rundt i og i 2014 lavede de en kæmpe stor legeplads midt i parken. Den er helt fantastisk for både store og små.

Lige nu blomster de kæmpe store japanske kirsebærtræer i Aalborg Zoo, så jeg var selvfølgelig lige nødt til at få et billede af pigerne under de store smukke lyserøde grene.

Vi bruger Aalborg Zoo ofte og det er skønt at komme derind til en kort tur eller til en længere familietur med medbragt madpakke – det er så nemt at lave en picnic derinde, da Aalborg Zoo har stillet massevis af store grills til fri afbenyttelse i et super fint område ved siden af den store legeplads. Perfekt arrangeret for os børnefamilier. Man kan også sidde andre steder i Aalborg Zoo og spise sin mad, både på én af de store græsplæner, ude på en terrasse på Savannen eller ved et af de mange andre fine og hyggelige områder. Grillområdet ved legepladsen har mange borde+bænke og vi har endnu ikke oplevet ikke at kunne finde et lille sted at sidde.

Når jeg er ovenpå med halsen, så skal vi helt klart afsted igen med stor madpakke og masser af tid til at se dyrene blive fodret, tid til at læse skilte og lære endnu mere om dyrene, samt tid til at lege og spise is.

1d0eeac4-f75b-4d9d-970f-fa20d04ebfa1

61e5dc8a-4e4c-477c-86a3-f937aac6a621

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Om at få fjernet mandler som voksen...