Jeg har købt to farverige sæt tøj

Postkort fra Malaga – 1, udmattet feriestemning

Natten til søndag endte det med at hverken Martin eller jeg kom i seng. Vi skulle afsted hjemmefra med taxa mod lufthavnen kl 04.00 og vi var først hjemmefra nogle venner kl 22.30, hvor vi havde spist aftensmad. Min krop kører derfor på reserver jeg ikke har og den her ferie har aldrig været mere tiltrængt.

Vi landede i Malaga 9.20 og efter vi havde fået hentet vores store lækre udlejningsbil kørte vi stille og roligt mod Mijas, hvor vi ville fordrive et par timer indtil vi kunne få nøglerne til det hus vi har booket. Vi blev dog meget overraskede over varmen og selvom vores lange bukser var virkelig tynde måtte vi kapitulere til bilens aircon. Vi nåede dog ikke ud på den aftalte køretur, da husejeren ringede og sagde at vi skulle være velkomne når det passede os.

Da vi ankom til huset gik hele alarmsystemet i gang i dét vi trådte ind ad døren, hvorfor både børn og voksne panikkede en lille smule. Der kom dog lynhurtigt styr på det hele, hvorefter pigerne og jeg hoppede i husets lækre pool, mens Martin kørte afsted for at handle ind. Det skulle dog vise sig at være en umulig opgave, da det i dag er Skt. John Babtist Dag og alt er lukket. Han gav op efter en time og kom hjem og hoppede i poolen med os.

Heldigvis har vi booket et hus, hvor det ud fra skabenes indhold nemt lykkedes mig at få lavet en god portion Carbonara, som pigerne slubrede i sig. Allerede kl 18.30 kom de i seng og vi krydser fingre for de sover bare en smule længe i morgen. Martin og jeg er nemlig trætte. I morgen har vi absolut ikke andre planer end at vi skal have handlet ind og slappet af ved poolen og i det lækre hus. Vejret er fantastisk og jeg glæder mig til de næste mange mange dage.

Jeg sidder lige nu ude på den ene af husets mange smukke terrasser og nyder udsigten ud over det smukke lyseblå vand, som kun bliver afbrudt af hvide skumlinjer fra de kæmpestore og hurtige speedbåde.

Fik jeg sagt at jeg forresten elsker Malaga og håber jeg kan komme herned igen til næste år – her er så fantastisk. I morgen kommer mine svigerforældre og svigerinde ned til os og det glæder vi os rigtig meget til.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg har købt to farverige sæt tøj