Sommerhusdrømme

Madplan i sommerhuset

Til min store ærgerelse opdagede jeg i morges at alt det kød jeg havde købt til turen kun kunne holde sig til i dag. Heldigt jeg opdagede det, men mega træls, når jeg handlede det ind for to dage siden og det så ikke engang kan holde sig. Jeg skal virkelig blive bedre til at få kigget på datomærkningerne, når jeg handler ind..

Uanset, så måtte jeg fra morgenstunden i gang med at få lavet kødet, så det ikke gik til spilde. Jeg har heldigvis lavet madplan for denne uge, så jeg vidste, hvad der skulle laves. Her er madplanen for vores uge i sommerhus.

Mandag: mexikanske pandekager

Tirsdag: kalkunbryst med søde kartofler og blomkålssalat

Onsdag: flæskestegssandwich med det hele

Torsdag: frikadeller og nye kartofler

Fredag: pasta bolo

Lørdag: karbonader og nye kartofler

Hver dag til frokost får vi rester fra dagen før, sammen med rugbrødsmadder. Selvom det var irriterende at opdage i morges, så er det faktisk meget rart at jeg nu bare skal lave tilbehøret til kødet, når vi skal spise resten af ugen. Så der er masser af tid til at spille, læse, lege og hygge med pigerne. Det er helt vidunderligt at være i sommerhus.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sommerhusdrømme