• Lilletut og mor
  • Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Diary
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
mandag...

[hjertevarme]

Nøj, hvor har jeg bare fundet ud af, hvilken ro bølgebrus og luft giver mig. Det er helt vanvittigt, hvor meget mit sind slapper af og jeg kan mærke at jeg bliver rolig og smiler mere. Naturen kan noget helt særligt for mig. En tur i skoven kan også noget, men vandet er min yndlingsdestination.

I juleferien kørte vi en tur til Hals, hvor vi ved Bisnap er helt vilde med vandkanten. Her er masser af fin sand, smukke muslingerskaller og en lav vandstand, der om sommeren også er helt fantastisk, når vi har små børn, som trygt kan lege og hygge sig i vandkanten med spande, skovle og sandslotte.

Har du et yndlingsspot, hvor du slapper af? Er det i naturen eller hjemme på sofaen? Jeg er i særdeleshed vild med stranden ved Bisnap, da der ikke er så voldsom blæsevejr, som jeg ellers kender det fra Vesterhavet i min barndomsegn og når vi kører til Blokhus, men i Bisnap er der stille, roligt og helt fantastisk. Og så er det altså lidt ekstra hyggeligt at vi kan tage færgen derover fra Egense, hvilket pigerne også synes er enormt hyggeligt.

Jeg er så pjattet med Bisnap Strand og glæder mig til at gå endnu flere kilometer langs den strand. Og til at sætte mig ned og lytte til pigernes leg, bølgebrus og kigge ud over vandet. Ikke andet end det – jo måske holde i hånden med ham jeg godt kan lide..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

mandag...