Julefrokost i København

Det er vigtigt for mig at byde velkommen til et velduftende hjem

[reklame – har modtaget produkterne på billedet i gave]

Kender du dét der med at træde ind i et hus eller et rum med dårlig lugt? Eller når andre mennesker dufter godt eller ligefrem dårligt? Det er selvfølgelig enormt individuelt, hvordan vi opfanger dufte. Jeg har mødt mange der siger de ikke tænker over, hvordan ting dufter, men jeg bliver så påvirket af duft at jeg ikke kan forstå andre kan være ligeglade.

Det er alt fra vaskemiddel, sved, parfume, madlugt i tøjet, dårlig ånde, en glas fra opvaskemaskinen der dufter spøjst, offentlige toiletter, indelukkede huse, babyer der lugter surt, fugtige rum, daggamle madkasser, en fyldt og/eller ren opvaskemaskine osv osv, som jeg reagerer på.

Derfor kan jeg godt lide; at mit tøj dufter af frisk vaskemiddel/skyllemiddel, at jeg kan dufte når vores rengøring har været her, at bruge parfume og at have dejlige duftpinde i soveværelset og på husets toiletter/badeværelser. Hos pigerne hænger der små stofpose med lavendel, da lavendel er beroligende og med til at give en mere mild, forlængende og mere dyb søvn – udelukkende ved påvirkning af duften fra lavendel, men også fordi det dufter skønt at træde ind i et rum med lavendelduft.

Herhjemme kommer der hver dag andre mennesker ind i huset end kun os der bor her, da jeg arbejder som privat dagplejer og det er vigtigt for mig at der bliver budt velkommen i et velduftende hjem.

Forskning har gennem de sidste mange år kunne bevise at lugte og dufte påvirker os. Næsens sanser har enormt stor betydning for vores sindsstemning. Vi registrerer ikke kun om dufte er gode eller dårlige, da der sendes påvirkninger til hjertet fra det øjeblik næsen opfanger noget. En dejlig duft kan gøre os glade, mens en dårlig duft kan gøre os i dårligt humør og ligefrem deprimerede. Derfor elsker jeg friske blomster og lige nu står der duftende hyacinter rundt omkring i huset. Glæder mig til sommer, hvor jeg vil have vejkants-lignende blomster i smukke vaser rundt omkring herhjemme. Jeg vil super gerne have nogle røg- eller mørke rosa farvede, da jeg synes de er lette ift de mange hvide eller keramik jeg har i forvejen. Louise Roe laver nogle smukke vaser, som jeg allerede har skrevet et par stykker af dem på min ønskeseddel her til foråret.

Meraki har nogle vildt lækre produkter, som jeg elsker indenfor pleje og til mig og forskellige sæber til hjemmet. På billedet viser jeg nogle af de nyeste produkter derfra til vores badeværelse. Til vores køkken tror jeg at jeg skal have købt nogle nye produkter fra Nicolas Vahé – specielt salt med parmesanost og basilikum.

Der er rigtig mange lækre ting jeg gerne vil have herhjem til, da vi stadig mangler en del for at føle os helt færdige, men sådan er det nok bare at have et hus. At man aldrig bliver færdig. Så jeg skal vist lige have tjekket Stori ud her i weekenden, måske jeg også finder nogle lækre ting i deres udsalgskategori. Og så skal jeg holde øje med Kristina Dam der laver nogle vanvittigt fede ting – måske det sorte barbord hun har lavet skal på min ønskeseddel. Jeg har nu også altid godt kunne lide det klassiske bakkebord/rullebord fra Normann Copenhagen, i den grå udgave. Vi har desværre godt nok talt om at et rullebord måske ikke er det smarteste i verden, når jeg er dagplejemor, da jeg egentlig havde tænkt mig at bruge det til barbord, men det må jeg jo ikke have til at stå fremme i børnehøjde, så måske jeg skal kigge efter noget andet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Julefrokost i København