Vi mangler altid penge..

Godnat og lyt så godt efter..

Pigerne har fået en vane med at de gerne vil sove sammen og det synes jeg faktisk er meget hyggeligt. Jeg forstår dem helt klart, da jeg selv efterhånden har svært ved at sove, når pladsen ved siden af mig er tom. Heldigvis har vi givet pigerne senge med en ekstra soveplads i en skuffe i deres seng, så det er nemt at gøre klar til deres små soveaftaler.

Normalt er det altid Martin der putter Leonora (Kornelia falder selv i søvn) Leonora, da han cirka er 90% hurtige til det end mig, så jeg er altid lidt på stikkerne, når jeg er alene hjemme med pigerne. De er begyndt at høre lydbog før de skal sove, da jeg kan huske omkring ingen sangtekster. Derfor bliver det altid sådan nogle underlig hjemmebryggede sange jeg synger, hvor Leonora så ikke rigtig kan koncentrere sig om det. Hun kan nemlig godt huske de rigtige tekster til de sange jeg prøver at fremstamme med andre (tåbelige og meningsløse) ord der bliver sunget i en uigenkendelige selvkomponerede melodi, i en rækkefølge uden rim eller anden form for sammenhæng. Stakkels barn!

Derfor er jeg så vanvittig glad for at Kornelia nu (fra deres soveaftaler) har lært Leonora at sætte pris på lydbøger, hvor alle involverede parter slipper for min toneløse skønsang. Jeg kan jo så samtidig bruge tiden på at få lavet madpakker, så pigerne får ro til at falde i søvn med lydbogen.

Pigerne lytter blandt andet til følgende:

“Bogen om Verden” – Johan Olsen
Kan seriøst godt anbefales. Det er en fantastisk bog, hvor børnene lærer så utroligt meget om, hvordan det hele begyndte, om solen, stjernerne, tyngdekraften og alt muligt virkelig spændende. Den anbefales fra +11 år, men begge vores piger er vilde med den. De får hver især noget forskelligt ud af den, men den er fantastisk.

“Den Store Mission” – Thomas Skov
En super fin historie om venskaber, der har fokus på hvad der er rigtig og forkert. Historen handler om to drenge i en lille jysk by i år 2000. Altså før internettet for alvor blev en del af børnenes og de unge menneskers hverdag. En rigtig fin fortælling, som begge piger spændt lytter med på.

“Sigurd fortæller godnathistorier” – Sigurd Barrett
Meget eventyrlige og fjollede godnathistorier, som Leonora elsker at høre.

“Min skaldede morfars godnathistorier” – Thorstein Thomsen
De her godnathistorier er præcis som jeg husker dem fra min barndom. De der historier som min far kunne hive ud af ærmet. De historier jeg kan høre at Martin digter for pigerne når han putter. Jeg kan ikke. Så jeg har denne fantastiske lydbog til at hjælpe mig. De hyggeligste historier fortalt af forfatteren selv.

“Verdens vildeste børn” – David Pepe Birch
En kulturjournalist har skrevet en fin bog om de børn der er med til at ændre verden. Han beskriver, hvordan nogle børn ved et tilfælde eller med et særligt mål for øje er med til at ændre verden og ikke mindst, hvordan vi andre ser på verden. En virkelig anbefalelsesværdig lydbog.

“Den store Snude bog” – Flemming Quist Møller
Alle historierne om Snuden er samlet heri. Børnene hører om den lille lyserøde skabning med de sorte briller og den lange grisetryne, samt hans ved odderen Otto. Den kan klart anbefales.

“Tjugga” – Emilie Jacobsen
Vi har siden Emilie åbnede sin app haft hendes meditationer med os omkring. Pigerne lytter ofte til det, når de skal sove, hvor de selv vælger om de vil høre historier om enten Tjugga, Ræven Sally eller blot en instrumental meditation. Det skaber kæmpe meget ro og både pigerne og jeg elsker det.

Vi lytter til lydbøger på Bookmate, hvor du finder alle ovenstående titler (pånær Tjugga selvfølgelig) og det er en super god app, da der er noget både til pigerne, samt til Martin og jeg. Vi lytter til lydbog hver eneste dag herhjemme og vi ville ikke kunne undvære en streamingtjeneste til det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vi mangler altid penge..