• Lilletut og mor
  • Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Diary
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Går du ud? Ser du andre mennesker?

Fokus på børnene, men husker du dig selv?

Pigernes sengetider er mere end nogensinde før, blevet rykket i den forkerte retning, i løbet af den første uge af dette Corona-kaos. Vi prøver derfor lige nu at nærme os en sengetid for pigerne omkring kl 20.00, hvilket er det mest hensigtsmæssige for dem, for at fungere optimalt dagen efter. Det giver dermed også mig (og Martin) noget sammen/alene-tid om aftenen, hvilket er tiltrængt, når man er hele dagen. Det er dog lidt lettere sagt end gjort, da pigerne jo godt kan mærke den ferie-stemning, som vi er ramt lidt af heroppe i sommerhuset.

Husker du at gøre noget godt for dig selv i disse dage/uger? Hvor der er DIG-forkælelse på skemaet? Jeg er ikke god til at gøre det i løbet af dagen, da jeg har fokus på pigerne, deres hjemmeskole og forberedelse af mad, tøjvask, rengøring og oprydning. Martin er selvstændig, så han skal naturligvis stadig arbejde her i lockdown, så det er mig der er den, både ift det praktiske og pigerne. Jeg har derfor besluttet mig for at der er MIG-tid i det sekund pigerne sover, hvor jeg står ude på badeværelset og forkæler mig selv med lækre produkter til ansigtet. Jeg renser og smører masker på i ét væk. Jeg giver mig god tid og nyder det. De første par dage i dette Corona-kaos gik jeg rundt i joggingtøj og uden makeup, men dét blev jeg hurtig træt af, da jeg aldrig rigtig følte at jeg var stået ordentligt op. Det her er ikke bare en forlænget weekend, men hele situationen er pt vores virkelighed og jeg er nødt til at skabe så meget hverdag for mig selv og resten af familien, som overhovedet muligt. Jeg bruger rigtig meget tid på børnene hjemmeskole, at de lærer det de skal, spiser godt, får bevæget sig nok og hygger sig sammen. For at have overskud til dét, så skal jeg selv have plus på kontoen. Jeg skal dog blive bedre til at gå lidt tidligere i seng, men det er altid mit problem.

Hvad gør du for at passe på dig selv? Får du frisk luft? Er du alene på nogle tidspunkter, udover når du er på toilettet, hvis du er heldig…?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Går du ud? Ser du andre mennesker?