bObles

3 hurtige

Man ved det bliver en god dag, når:

  • Man skal hjem til sine forældre og spise aftensmad, hvor ens søster, svoger og ikke mindst dejlige nevø også kommer, så vi alle kan hygge sammen om lækker mad.
  • Ens datter vækker én ved at ligge og øve sig i at bruge sin stemme og at hun synes det er det ubetinget sjoveste hun har oplevet længe!
  • At man kan holde en dejlig weekend med kæresten uden nogle egentlige planer

Man bliver for alvor mindet om at man ikke bor hjemme længere, når:

  • Man pludselig selv skal have lagt en omgang vasketøj sammen, ned med skrald, tømme opvaskemaskinen og gang på gang ligge tæppet sammen i sofaen.. (Seriøst, hvornår bruger vi det tæppe?? Er sikker på det mosler sig selv rundt om natten, når vi sover..)
  • Tøjet ikke er blevet strøget inden det er kommet i skabet, så man gang på gang skal i gang med strygejernet lige inden man skal ud af døren..
  • Man selv skal huske at købe ting som frostposer, sølvpapir, shampoo, balsam og håndsæbe… Da man boede hjemme var det der ALTID! Hvordan huskede mine forældre altid at købe nyt, før det sidste var brugt. Vi er åbenbart ret uorganiserede herhjemme, hvilket går fint, indtil man pludselig ikke har mere af det ene eller andet og hver gang man handler, så glemmer man det. Indkøbsliste Kamilla – kom nu!! Skulle forresten hilse og sige at man faktisk får ammehjerne!
  • Man selv arrangerer lørdags-rengøringsdag med kæresten, da det bare er så dejligt at få overstået hurtigt, så man kan nyde resten af weekenden sammen.

Man ved man ammer, når:

  • Man hver eneste dag overvejer overdelen af sit tøj en ekstra gang – det skal være praktisk at kunne finde bebsen madstation frem..
  • Man i hvert fald IKKE glemmer at købe ammeindlæg
  • Ens bryster kan blive spændte og hårde (og store!!) som bowlingkugler på et par timer
  • Ens lille pige kan give én sugemærke på armen, hvis hun er sulten og man ikke er hurtig nok – et klart bevis på at hun kun kan spise ved at sutte.
  • Man efter nogle timers pause fra amningen overhovedet ikke kan gennemskue, hvordan man skulle kunne klare et knus – man er bange for man bogstaveligt talt springer
  • Man dagligt står og gør en brystpumpe ren og skolder både den og flasker (Læs: Jeg har heldigvis så meget Kamilla-tid at kæresten er blevet nordisk mester i at give flaske og hun elsker det!)

Skriv en kommentar