Anbefaler – hyggekrog på børneværelset
Hvis pladsen på børneværelset er til det, så vil jeg på det varmeste anbefale at der bliver lavet en lille hyggekrog med en madras og massevis af puder. Herhjemme bliver den dagligt brugt til at læse en bog med mor eller far, tumle rundt på (læs: Hun sætter sig foran puderne og KASTER sig (strækker sig hurtigt ud) tilbage i dem – til stor underholdning!), hun kravler frem og tilbage fra kassen med dyr og sætter dem alle på madrassen og når hun rigtig fordyber sig alene sidder hun altid med alle sine pixibøger, fortæller historier/læser højt for sig selv imens hun bladrer rundt i dem alle sammen. Det er et helt fantastisk hjørne på hendes værelse og vi nyder det alle sammen.

Billedet er taget i går, efter Kornelia havde været oppe og få morgenmad. Til billedet skal lige nævnes at madrassen var lige blevet redt, da Martin og jeg havde sovet på dem, sammen med Kornelia. Hun har været syg hele weekenden, eller kun om natten hvor hun har brækket sig ud over HELE vores seng. Så meget at jeg i går brugte hele dagen på at vaske sengetøj, flere sæt nattøj og endda betrækket på vores madresser. Da kl. var omkring halv tre om natten var det helt overskueligt at skulle sove på sofaen begge to – vi kom i tanke om den store madras, den reddede vores nattesøvn!

Som billedet viser brugte hun det meste af dagen i nattøj, hvor hun bare havde fået en sweatshirt over – hun elskede det! i går var en rigtig hyggelig dag, hvor vi legede meget, var ude og gå en lang tur og humøret var højt. Indtil omkring kl 01.00 i nat, hvor hun vågnede og var ked af det. Jeg sad med hende oppe i sofaen, hvor hun så pludselig kaster op igen!! Alt blev vasket, tøj blev skiftet og vi hoppede i seng igen. Kornelia virker ikke syg udover lidt irritation i halsen og hun er glad, vil lege og griner let. Men om natten hoster hun så meget, hun har ondt i halsen og alt hosteriet/den tørre hals ender med opkast. Jeg tager MEGET gerne imod gode råd fra andre der har prøvet det samme.. Vi prøvede at få hende til at drikke noget, men uden held – hun ville IKKE have noget ned i halsen. Dog endte vi med at give hende lidt børne-panodil, da det var tydeligt at halsen drillede. Vi prøvede at kontakte vagtlægen, da man jo ikke må give smertestillende til børn under to år, uden at have snakket med en læge. Men jeg oplevede noget jeg aldrig har prøvet før og som bekymrer mig en lille smule — der var “mobilsvar” på hos vagtlægen! Hvad gør man så lige? Tænk, hvis det var mere alvorligt end lidt opkast + børne-panodil. Vi prøvede at ringe 8 gange, men trods oplysningen om at vi var nummer 1 i køen endte jeg på mobilsvar. Andre der har prøvet det?
Uha, det blev et langt og rodet indlæg, som egentlig kom til at handle om noget andet end først tænkt. Hvis du læste med så lang her, så vil jeg bare sig TAK og rigtig god weekend!

Rigtig god bedring med hende! Lyder meget mærkeligt med mobilsvar hos vagtlægen, det må da være sjusk fra den pågældende læge i vagten, tænker jeg. Syntes faktisk du skal klage, for som du selv siger, tænk hvis det var noget mere akut.
Det ser rigtig hyggeligt ud, med sådan en tumlekrog. Vi har også snakket meget om det, men har ikke rigtigt kunne placere det på Otto’s værelse.
så lekker kosekrok. det så virkelig super koselig ut, og jeg tipper lillejenta elsker den plassen ja. vi har desverre litt for liten plass på barnerommet, men når vi en dag får større hus tror jeg jammen vi må ha en slik kosekrok.
klem hilde
Hvor ser det hyggeligt ud!!! Super løsning ift hjørnet, du før var i tvivl om:) Har du mon fundet på noget med de andre ting, du synes drillede?!
Synd for lillepigen:( Håber snart, det er ovre! G hostede også, så han fik opkastlyde, men det blev ikke til mere. Hun må ha en virus? Ved ikke om hosten ligefrem KAN føre til opkast? Måske hvis det kun sker ifm hosteanfald?! Og underligt med vagtlægen:(
Molly havde sidste år nogenlunde noget der lyder lidt som det samme, hun havde det nogenlunde i løbet af dagen, men så efter kl 16 begyndte hun at kaste op, meget mystisk. Efter flere besøg hos læge og vagtlæge viste det sig at hun havde halsbetændelse. Fik af vide at børn ved halsbetændelse godt kunne få ondt i maven og opkast.
Håber snart hun for det bedre.
:-)
Hvor ser det hyggeligt ud i hjørnet. Sikke et lækkert patchworktæppe.
Jeg håber lillepigen er blevet frisk igen. Opkast er bare SÅ træls.
Malou: Jeg havde faktisk også haft tanken om at det kunne være halsbetændelse.. Nu krydser jeg fingre for at hun kan holde “munden lukket” i nat ;-) Dejligt at høre andre har oplevet det før. Snakkede i dag med vagtlægen, ville klage over telefonoplevelsen i går, hvor lægen sagde at han synes vi skulle køre en tur med hende i nat. Altså ude. I klapvognen. I sådan ca 15 minusgrader! Det tror jeg ikke lige jeg har lyst til.. For hvis hun så falder i søvn, så skal hun jo have alt det tøj på jeg giver hende på i sådan en kulde. Men tak fordi du delte din erfaring med mig – jeg får ringet til lægen i morgen til en tid forat få tjekket for halsbetændelse. Kh
Julia: Jeg har ringet til lægevagten i aften for at spørge om et godt råd for natten. Forklarede ham om oplevelsen i nat og han undskyldte mange gange. Han havde ingen forklaring på “mobilsvar”, da det jo på ingen måde var en mobiltelefon der hverken styrede deres opkald eller telefonsvarer. Han ville gå videre med det, for dét skulle man da bestemt ikke opleve, når man ringede og havde brug for hjælp.
Herhjemme har vi valgt en ret stor madras (140×200) til hyggekrogen, da Kornelias værelse er så stort, men en mindre (90×200) havde bestemt også været stor nok. Så er der jo stadig plads fra alt til læsehygge til koldbøtter. :)
Hilde: Kan godt forstå I gerne vil have en hyggekrog, når I får mere plads.
Søs: Jaeh, jeg har nogenlunde fundet en løsning på resten af værelset, i hvert fald for nu.. Jeg håber virkelig også snart det er ovre, heldigvis er der kun noget om natten. Hun er som sagt fit for fight hele dagen og aftenen. Jeg har nu talt med vagtlægen her til aften. Man kan sagtens kaste op af at hoste sagde han. Og det tyder ikke på hun har en virus, så ville man kunne mærke det på hende i løbet af dagen også. Jeg ringer til egen læge i morgen, det kan måske være halsbetændelse. Hun vil heller ikke spise rugbrød, så der er noget med halsen. Men så var vi fri for at komme ind til lægevagten nu og kan tage til egen læge i morgen. Heldigvis.
Eva: Tak skal du have, for ja opkast er virkelig træls. Er glad for vi har været fuldstændig forskånet for det indtil nu, håber også det snart er ovre. :) Tæppet er et min mor har syet for mig til Kornelia – er så glade for det. Der er en dyne indeni, hvor der på den ene side af den er påsyet voksdug. Denne side vender selvfølgelig op, så tæppet kan klare det meste, da betrækket bare kan tages af og vaskes uden dynen har taget skade.