Begyndersproget sprudler og vokser dagligt

Skrevet den 7. februar 2012 - 12:04

Begyndersproget sprudler og vokser dagligt

Herhjemme snakker lille pigen konstant. Det er simpelthen så hyggeligt! Hun render rundt og siger ‘a det? (Hvad er det?)og peger rundt på alt fra mad på tallerkenen til legetøj på værelset. Desuden er hun begyndt at kunne kende sig selv – peger på billeder, baggrunden på min telefon+computer, spejlbilledet, collagebilledet vi har og andre steder hun kan se sig selv, både hjemme og i vuggestuen imens hun siger: ‘nelia. (Kornelia) Hvis vi er ved at spise og hun vil drikke siger hun nogle gange ‘and, når hun er tørstig og vil have vand.Andre gange peger hun og siger ‘a (have). Der er længe blevet sagt dada og hun er ikke i tvivl om, hvem hende far er – det må være skønt for Martin. Det der med at sige mor lader vente på sig, men vi øver. Meget. I badet har hun en ‘dill (krokodille), som hun elsker at lege med. Den siger også wraa. Det er så sødt og vi kan slet ikke stå for hendes charme, når hun gør det. Der er mange ord der for alvor bliver smagt på inde i munden. En fantastisk tid lige nu, hvor der hele tiden sker en udvikling i sproget.

IMG_6111

Har jeg forresten fortalt at hun ikke sover om natten? Nu er hun stoppet med at kaste op, men vågner omkring midnat og tror det er morgen. Hvor hårdt er det lige? M og jeg hænger næsten ikke sammen og jeg er oveni blevet syg. Jeg måtte jo gå ned efter både Martin og Kornelia har været hårdt ramt. Siden søndag har jeg haft ubeskrivelig ondt i halsen og ørerne.

Relaterede indlæg

  1. Tiden går anderledes i lufthavnen Når man sidder og venter på at skulle med flyveren, så snegler tiden sig noget...

3 kommentarer

07.02.12

Kan godt forestille mig hvor lækkert det er, når de begynder at tale. Så får de jo også lidt mere personlighed :)

Hehe – ja personlighed må man sige de pludselig får. Herhjemme har prinsessen bestemt og dermed fået sin egen vilje. Oftest er det virkelig kært, men nogle gange kan det også være en udfordring for forældrene :)

07.02.12

Hvor er hun bare sød!

Skriv en kommentar

* Navn, e-mail, og kommentar skal udfyldes

Kamilla Olsen

Jeg tester


25-årig mor til lille Kornelia fra november 2010, som jeg har sammen med min sjællandske kæreste Martin. De første par år vi var sammen boede vi i København, hvor jeg færdiggjorde min pædagoguddannelse, men vi bor nu i Aalborg. Min tid flyver afsted med at nyde lillepigen, kreative sysler, hjemmelige sysler og hygge med kæresten.

Søg

Følg med

Synes godt om

top
top